Fortælleteknik

Fortælleren er alvidende, men tæt bundet til Louisa

Naja Marie Aidts ”En kærlighedshistorie” ser ved første øjekast ud til at være fortalt af en tredjepersonsfortæller, der udelukkende er bundet til Louisa. Og det er da også hendes perspektiv, der fortælles ud fra. Det ser vi i beskrivelserne af hendes tanker og følelser, fx omkring insekterne i køkkenet eller naboen. 

Men nærlæser vi novellens indledning og slutning, træder den alvidende fortæller frem. I novellens første linjer får vi at vide, at Louisas lejlighed stinker: ”Hun lægger ikke mærke til lugten, men den er der.” Anden del af sætningen fortæller os noget, som Louisa ikke ved, og dermed bevæger vi os ud af hendes hoved og er ikke længere bundet til hende. Den alvidende fortæller har altså en indsigt, som tekstens hovedperson ikke har. 

I novellens slutning (den sidste halve side i teksten) fornemmer vi også, at vi trækker os lidt væk fra Louisas perspektiv og ser tingene udefra. Her får vi omsider omverdenens syn på Louisa. De ser hende som en stakkel og en social taber, hvilket ligger langt fra hendes eget selvbillede af at være en lidt mystisk, fin dame, der går op i madlavning og tøj. 

Vi...