Her kan du høre vores podcast om Christian Kampmanns novelle “Emilie Grüen” (1962). I podcasten taler vi om, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Dermed får du en god introduktion til den, som kan hjælpe dig med at lave din egen analyse og fortolkning.
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:
Hun er sådan en, der holder sig selv og sit eget liv tilbage. Netop som Kasper siger. Det er et eller andet med denne her mor, der har gjort det. Det får også novellen til at virke som en parodi på en Herman Bang novelle fra det moderne gennembrud. Der er nogle nik til Irene Holm, der er balletdanserinde, at Emilie Grüen kan høre svage toner af Harlekins millioner, som er en ballet, der handler om at få sin elskede.
Også det, at hun kommer til at fremstå lidt latterlig over for både os og dem, der finder hende, efter hun virkelig har drukket sig ned, ligesom Irene Holm i Bangs novelle. Hun forsøger ligesom at realisere sig selv alt for meget på en alt for lille scene. Her er det også sådan, at hun har nogle vilde længsler, Emilie Grüen. På et tidspunkt retter hendes fantasi sig mod politimanden:
… Kom med mig, hviskede politimanden, kom, Emilie, du og jeg … Sammen løb de gennem blomsterne mod havet og kastede sig nøgne i bølgerne, og solskin og skumsprøjt kærtegnede dem, og han greb om hende og hviskede kom du, kom du, kom …
Der har vi en fuldstændig soleklar erotisk fantasi, endda med en politimand. Men det står i grel kontrast til den virkelighed, hun lever i. Og det er lidt samme kontrast-effekt som mange af de her Bangnoveller med gammeljomfruer er bygget op omkring.
...
