Emilie Grüen

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Emilie Grüen”. Novellen er skrevet af Christian Kampmann og udkom i 1962 i novellesamlingen Blandt venner.

Du får et godt overblik over handlingen i vores resumé, og du kan bruge vores arbejdsspørgsmål til at komme igang med dit arbejde. Du får også hjælp til analyse og fortolking, samt ideer til at perspektivere novellen.

Endelig kan du høre vores podcast, som giver dig en god gennemgang af de vigtige træk i novellen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen:

Emilie magter ikke at frigøre sig

Emilie starter altså livsforandringerne i de små, ydre ting – og herefter går hun i stå. Følelsen af frihed varer kun i to måneder efter morens død, hvorefter hun bliver ramt af en sær uro. Hendes ellers altid ordentlige og korrekte facade begynder at slå sprækker. I novellens indledning kommer hun for sent på arbejde for første gang i 27 år. Hendes ydre fremtoning bærer tydeligt præg af hendes indre uro:

[…] frøken Jensen, den lille, ny elev, behøvede blot at kaste ét blik på hende, som hun stod der i døråbningen med sin slidte, gamle cotton-coat dryppende ned på linoleumsgulvet, sine mørke, ufikse strømper i ål og sit grå tjavsehår strittende i alle verdenshjørner, for at se, at Noget Var Ivejen.

Det viser sig altså, at frigørelsen fra moren ikke er så let, som Emilie først forestillede sig. Moren er godt nok død, men hendes opdragelse forsvinder ikke bare fra den ene dag til den anden. Desuden er Emilie 48 år gammel, da moren dør. Det er sent at begynde sin frigørelsesproces. Det er svært at løsrive sig fra værdier, der har præget hende gennem så mange år.