Opgaveeksempel

Her kan du se et eksempel på en opgave om "Elses Bryllup". Opgaven er en analyserende artikel, som går tæt på Johannes V. Jensens novelle. Vi har forsynet de enkelte afsnit med overskrifter, så teksten er lettere at finde rundt i.

Indledning

Den hyggelige hjemstavn, hvor alle kender alle, kan virke som et idyllisk afbræk fra byernes rasende tempo. Men de lokale og traditionsbundne samfund kan også virke som et tomrum eller et bur for den, der ikke passer ind, og her kan de værste træk i et menneske få lov at gro sammen med afgrøderne på marken. 

I Johannes V. Jensens ”Elses Bryllup” fra Himmerlandsfolk (1898) danner bondegården baggrund for en tragisk fortælling om den unge Søren, der ikke kan finde sin plads nogen steder. Uden familie og jævnaldrende vokser han op i isolation, og det præger hans følelsesliv, der vender sig mod smerte og vold som afløb for den indre frustration og ensomhed, han føler. En forelskelse i den smukke og lyse Else bliver pga. de indelukkede følelser fatal, og Else får aldrig sit bryllup, men i stedet en begravelse. 

Analyse

Fortællingen om Søren og Else tager sin begyndelse i en beskrivelse af syvårige Sørens familieforhold. Fortælleren placerer historien i et traditionelt miljø, hvor slægten er en vigtig del af identitetsdannelsen. Søren har dog ingen forældre, og han er i stedet ”opfødt hos Sivert Nielsen, med hvem han var fjærnt beslægtet” (s. 13, l. 1-2).  Desuden er alle Siverts andre børn voksne, og Søren har derfor ingen jævnaldrende at lege med eller spejle sig i. 

Hans relationer til andre ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind