Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en alvidende tredjepersonsfortæller

Novellen er fortalt af en alvidende tredjepersonfortæller. Det meste af tiden har fortælleren indre synsvinkel hos Søren. Det kan vi f.eks. se her, hvor Søren bliver bevidst om sit dyriske begær, som for alvor vågner i ham, da han ser Else nøgen:

Men i Søren Hoved dannede der sig bagved den dybe Forundring en Anelse om noget som Ulve eller laadne Dyr, der havde ligget i Baghold en Gang for evige Tider siden. Han følte dunkelt, at der maatte være sket noget grusomt for længe, længe siden, men nu var der kun det taagede Skrækminde tilbage. Men denne blodige Grusomhed kunde det maaske endnu falde i enkelte lykkelige Menneskers Lod at udøve, denne djævelske Raahed. – I Sørens Lod vilde det næppe falde. Ak nej, Ak nej. Lykke kunde han ikke faa, for han var saa lille og blev næppe stor nogensinde. 

Her får vi et indblik i, hvordan begæret efter Else bliver til en blodig ”Grusomhed” i h...