Analyse

Kim Fupz Aakesons ”Dødsbo” er en postmodernistisk novelle. Novellen tematiserer menneskelige relationer, hvilket er et typisk tema i postmodernismen.

Der optræder ganske få personer i “Dødsbo”. Novellens fokuserer hovedsageligt på jegfortælleren, hendes søster Sanne og deres mor. Novellen viser, hvordan de to søstre reagerer forskelligt på morens forestående død. 

Fortælleren i “Dødsbo” er en jegfortæller. Fortælleteknikken følger princippet “Show, don’t tell”, og det medfører, at novellen holder fortolkningsmulighederne åbne. Jegfortælleren gengiver ikke ret mange af sine tanker og følelser i novellen. I stedet bliver meget af handlingen fortalt ved hjælp af replikker.

Novellen er på mange måder typisk for genren. Den følger blandt andet novellegenrens kendetegn ved at have en central konflikt, som sætter tematikken om død og afsked i fokus.

Analysen af "Dødsbo" kan både bruges som en hjælp i forberedelsen til almindelig undervisning, og hvis du skal skrive analyserende artikel teksten.

Har du brug for mere hjælp til din novelleanalyse, kan du finde det her: