Dødsbo

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere novellen “Dødsbo” af Kim Fupz Aakeson. Vi gennemgår de vigtigste elementer i teksten, som er gode at have med i analysen. Derudover får du også et resumé af teksten og hjælp til at fortolke og perspektivere teksten.

Teksten har indgået i en eksamensopgave. Den var nemlig del af Opgave 5 i det vejledende opgavesæt til den gamle ordning i Dansk A på STX i 2018. Du kan bruge analysehjælpen, hvis du skal skrive opgave ud fra opgaveformuleringen. Det finder du særlig vejledning til på siden Skriv analyserende artikel.

Præsentation af teksten

Titel: Dødsbo
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Genre: Novelle

“Dødsbo” er skrevet af Kim Fupz Aakeson, en dansk forfatter, som er født i 1958. Han er især kendt for sine filmmanuskripter og børnebøger, men han har også skrevet romaner og noveller til voksne. Hans fortællinger er skæve og opfindsomme, ofte med et humoristisk eller tragikomisk præg. Replikker og talesprog er et bærende element i Aakesons tekster.

Novellen ”Dødsbo” er udgivet i DSBs passagermagasin “Ud & Se” i 2003. Novellen var del af en serie af drømmenoveller, som DSB udgav i samarbejde med DR. Drømmenovellerne blev skrevet af danske forfattere, som hver især tog udgangspunkt i en af de drømme, som en række danskere anonymt havde sendt ind til DR.

Aakeson var inspireret af følgende drøm, da han skrev novellen:

Min mor er død, men dukker af og til op i mine drømme. Hun optræder med en selvfølgelighed, som om hun ikke selv er klar over, at hun var syg og døde. Hun taler ikke, men går rundt i gammelt laset tøj og passer sig selv. Jeg er i et frygteligt dilemma over, at jeg ikke kan få fortalt hende, hvad der er sket, og at vi har givet alt hendes gode tøj og smykkerne bort, som hun holdt så meget af.

Arbejdet med drømmenovellerne er beskrevet i en artikel fra DR.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analysehjælp:

Novellen er fortalt med medsyn

“Dødsbo” er fortalt med medsyn. Medsyn betyder, at begivenhederne beskrives, som om fortælleren taler om dem, mens de sker. Var novellen fortalt med bagudsyn, ville begivenhederne være beskrevet, som om fortælleren havde en tidslig afstand til det fortalte.

Medsynet skabes ved hjælp af replikker og detaljerede beskrivelser:

‘Jeg dropper det’. Hun begyndte at åbne skufferne i det store møbel. ‘Hvor skal det også hænge henne?’.

Vi hører om alt, hvad jegfortælleren og Sanne siger og følger hver en bevægelse, de laver, fx hører vi her, at nogle skuffer åbnes. Selvom teksten er skrevet i datid (“begyndte”), er der medsyn og ikke bagudsyn. Det er der, fordi fortælleren ser med personerne i novellen og lader læseren - via replikker og detaljer - komme ind i selve situationens nutid.

Virkning

Medsynet skaber en følelse af, at novellens handlingsforløb foregår, mens det beskrives, og dermed også mens vi læser om det. Derfor kan medsyn gøre fortællingen mere realistisk og levende og få det til at føles som om, vi tager del i begivenhederne. Den sker lige for øjnene af os, og det gør den mere spændende og engagerende.