Fortælleteknik

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg

I ”Døden” er fortælleren et lyrisk jeg, der allerede præsenteres i digtets første vers. I digtets begyndelse taler jeget om de erfaringer af døden, han havde som barn. 

Døden, den har jeg truffet da jeg var Dreng. 
Men kun som en Stilhed hos nogen
                           som jeg holdt af. 
Aldrig som noget omkring mig,
                              en Kulde, en Skygge, 
ingen kan nævne ved Navn eller vige fra.

Vi kan se i den første strofe, at synsvinklen i digtet ligger ved en voksen mand, som husker tilbage på sin barndom med en voksens mands perspektiv og erfaringer. Jegets senere og mere nuancerede erfaringer med døden blander sig nemlig i strofen. Det lyriske jeg bruger de senere erfaringer til at karakteri...