Døden

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Døden” af Morten Nielsen. Digtet er udgivet i Krigere uden Vaaben i 1943.

Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.

Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Naturomgivelsernes ro understreger oplevelsen af døden

Miljøet i digtet er ikke særlig fremtrædende i begyndelsen, men i anden halvdel træder naturomgivelser frem. En tavs skovbund, en sommerhimmel, sten og træer, dagslys og stjerner optræder. Fælles for fænomenerne er, at de hører til i naturen og under åben himmel. Se som eksempel strofe 3:

Nu kender jeg den igen, her og allevegne.
Den staar i det tavse Lys over Skovenes Bund.
Den gaar som en svimlende Fjernhed
i Sommerhimlen
og ligger som Klager over den sovendes Mund.

Umiddelbart er det meget stille og fredfyldte omgivelser, som de fleste af os kender til. Dog forstyrres harmonien af, at miljøet bruges til at fortælle, hvor døden er, nemlig ”her og allevegne” – altså også i den mest idylliske skov eller under den smukke stjernehimmel.

Naturomgivelserne i strofen er meget billedlige. På den ene side bryder dødens tilstedeværelse roen i naturen; på den anden side smitter naturens ro af på forholdet til døden.

Tilsammen understøtter samstillingen mellem naturomgivelserne og dødens tilstedeværelse fornemmelsen af den rolige, men meget nærværende oplevelse af døden hos jeget.