I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Det frugtbare had” af Harald Herdal. Digtet er udgivet i tidsskriftet Vild Hvede i 1935.
Digtet har et lyrisk jeg, der fortæller om sin fattige fortid. Fortiden har skabt et stort had i ham over for de folk, der foragtede ham som fattig. Hadet er et vigtigt tema i digtet, men digtet indeholder også en stærk kritik af samfundets behandling af de fattige.
Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet. Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Titlen på digtet er ”Det frugtbare had”, og hadet er også tydeligt gennem digtet. Dog er det først i sidste strofe, at det positive tillægsord ”frugtbart” igen knyttes direkte til hadet ligesom i titlen:
Jeg hader endnu, jeg husker,
jeg lever på et godt,
et ukueligt
og frugtbart had.
Det er tydeligt, at hadet over fortidens behandling stadig er levende for jeget. Sidste strofe viser med anaforen ”Jeg hader endnu” tilbage til de mange tidligere strofer, der begyndte på samme måde. I sidste strofe nævnes hadet dog som noget, han faktisk lever godt af. Hadet er frugtbart.
Frugtbart had kan umiddelbart lyde lidt modsætningsfuldt, men jeget viser i digtet, at den fattige fortid er med til at skabe hans liv på både godt og ondt. For jeget bliver hadet en positiv drivkraft til blandt andet at se verden, som den er, og kritisere de ting, som ikke er i orden.
Sammen med hadet ligger måske en revolutionsidé og ulmer. På den måde kan hadet være drivkraft til at forandre uretfærdigheder i samfundet.
