Tidslinje

...

Revolutionens forløb

1789, 5. maj: Frankrigs tre stænder mødes på slottet Versailles lidt uden for Paris for at diskutere den økonomiske krise som følge af kolonikrigen og syvårskrigen. Denne stænderforsamling regnes ofte for begyndelsen på Den franske revolution, fordi kongen gjorde det klart, at han ikke kunne styre landet alene, sådan som han tidligere havde gjort. Kongen var altså ikke længere suveræn.

1789, 17. juni: Den såkaldte tredjestand (borgerskabet og bønderne) udråber sig selv som Nationalforsamling under stænderforsamlingen på Versailles. Enevælden mistede dermed sin legitimitet. 

1789, 20. juni: Tredjestanden bliver udelukket fra stænderforsamlingen og flytter sine møder til en tennisbane nær Versailles. Her aflægger standen den såkaldte boldhused, hvor tredjestanden lovede hinanden, at de ikke ville gå fra stænderforsamlingen, før der var lavet en ny forfatning for Frankrig.

1789, 14. juli: En stor mængde folk stormer Bastillen, som var et gammelt fængsel, hvor der var våben og krudt. I dag er det Frankrigs nationaldag, idet begivenheden symboliserer folkets sejr over det enevældige system.

1789, 4.-5. august: Nationalforsamlingen forbyder hoveri og fratager adelens dens skatteprivilegier og kirkens dens tiende. Dette skete samtidig med et igangværende bondeoprør i Frankrigs provinser, der efterlignede stormen på Bastillen.

1789, 26. august: Nationalforsamlingen udsteder den franske menneskerettighedserklæring, som blev formidlet over hele Frankrig. Erklæringen var en politisk programerklæring for Nationalforsamlingen.

1789, 5.-6. oktober: Cirka 7000 parisiske kvinder drager den 5. oktober mod slottet i Versailles for at kræve mere brød som en konsekvens af stigende brødpriser. Kvinderne mente mere principielt, at de royale og adelige på Versailles levede umoralsk med deres luksuriøse liv. Dagen efter fulgte Nationalforsamlingen kongen til Paris, og kongefamilien blev spærret inde på slottet Tuilerierne.

1790: Den konservative tænker Edmund Burke udgiver sin indflydelsesrige bog Tanker om den franske revolution. Burke var modstander af udviklingen under Den franske revolution, og hans bog fik stor betydning for dannelsen af konservatismen som ideologi.

1791: Om sommeren bliver kongen og dronningen arresteret, fordi de forsøgte at…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind