Napoleonskrigene

Hvad var Napoleonskrigene?

Napoleonskrigene varede fra 1803-1815 og var en langvarig krig mellem Frankrig på den ene side og England, Preussen, Østrig og Rusland på den anden. Krigene førte i en periode til fransk dominans over det meste af den vestlige del af det europæiske kontinent. Napoleonskrigene kan ses som en forlængelse af de krige, der blev ført mellem Frankrig og flere europæiske stater under Den franske revolution.

I 1804 udråbte Napoleon sig selv som kejser af Frankrig, hvilket blev godkendt af et flertal i befolkningen. Senere blev han kronet i Notre Dame-kirken i Paris. Dermed var Frankrig igen et arveligt monarki. Napoleon ønskede derefter at udnytte, at Frankrig efter Den franske revolution var den dominerende magt i Europa.

Napoleonskrigenes forløb

Frankrig bliver Europas stormagt

Frankrigs hovedfjende var England, og da denne indgik en alliance med Østrig og Rusland, gik Napoleon til angreb på Østrig, der blev slået i 1805 ved slaget ved Austerlitz i det nuværende Nederlandene. Allerede samme år tabte Napoleon dog et stort søslag ved Trafalgar lidt uden for Spaniens sydvestkyst, hvilket fik Napoleon til at stoppe planer om en invasion af England. Derefter forsøgte Preussen at angribe Napoleon, men tabte ved slaget ved Jena og Auerstedt i det nuværende Tyskland, hvorefter Berlin blev indtaget af Frankrig. I juli 1807 sluttede den russiske kejser, Aleksander 1., tilmed fred med Napoleon efter nogle kampe, hvor Rusland blev slået. Dette kendes som freden i Tilsit i Østeuropa. I løbet af 1808 ønskede Østrig at tage revanche, og Napoleon vandt med besvær året efter. 

I perioden 1805-1808 lykkedes det dermed Napoleon at besejre alle Frankrigs modstandere. Frankrig b...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind