Demokratiske styreformer

En demokratisk styreform fortæller noget om, hvordan magtstrukturen er blandt de politiske ledere i repræsentative demokratier. På de følgende sider vil vi kigge nærmere på to styreformer:

Her kan du se et uddrag fra siden Præsidentialisme

Det er vigtigt at bemærke, at et demokrati ikke har præsidentialisme alene fordi der er en præsident. Der er mange lande, der har en præsident og parlamentarisme. I de lande fungerer præsidenten dog som statsoverhoved fremfor politisk leder. For at man kan tale om præsidentialisme er præsidenten altså nødt til at have den udøvende magt.

Der er både fordele og ulemper ved præsidentialisme. Af fordele kan nævnes:

  • En skarpere adskillelse af den udøvende og den lovgivende magt, da præsidenten og ministrene ikke er en del af parlamentet. Denne styreform lever derfor i højere grad op til idealet om magtens tredeling end parlamentarismen.
  • Høj stabilitet på grund af faste præsidentperioder.
  • Direkte valg giver høj demokratisk legitimitet, da borgerne selv har valgt den udøvende magt.

Af ulemper kan nævnes:

  • Der er risiko for, at det politiske system bliver lammet. Årsagen er, at det direkte valg af præsidenten kan føre til, at præsident og parlament er fra hvert sit parti. Det gør det svært at føre politik, da parlamentet og præsidenten kan blokere for hinandens politik.
  • Parlamentet kan ikke vælte præsidenten, hvis der er utilfredshed med præsidenten på grund af faste valgperioder.
  • Præsidentialisme bygger typisk på flertalsvalg i enkeltmandskredse. Der er derfor risiko for, at nogle grupper ikke repræsenteres. Det kan føre til lavere valgdeltagelse.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind