Parlamentarisme

Her kan du se et uddrag fra siderne om parlamentarisme

Parlamentarisme er en demokratisk styreform, hvor den udøvende magt (regeringen) udspringer af den lovgivende magt (parlamentet). Eftersom borgerne vælger den lovgivende magt, vælger de indirekte også den udøvende magt. Nogle mener, at det giver en lavere demokratisk legitimitet, at borgerne ikke vælger den udøvende magt direkte ligesom i præsidentialisme.

Styreformen kaldes parlamentarisme, fordi regeringen udspringer af parlamentet. At regeringen udspringer af parlamentet betyder, at parlamentet har en afgørende rolle i forhold til, hvem der danner regering og løbende kan vælte regeringen. Hvor stor en opbakning regeringen har brug fra parlamentet for at kunne danne regering afhænger af om det er negativ eller positiv parlamentarisme.

At regeringen kan udskiftes, hvis parlamentet er utilfreds kan både ses som et fleksibelt og et ustabilt træk ved styreformen. Det betyder på den ene side, at man ikke hænger på en regering i et fastlagt antal år, ligesom i præsidentialismen. På den anden side giver det også usikkerhed, at man ikke ved, hvor længe en given regering sidder.

At regeringen udspringer af parlamentet betyder også, at der ikke er en skarp adskillelse af den udøvende og den lovgivende magt. Den uskarpe adskillelse kan ses som en ulempe, hvis man tilslutter sig idealet om magtens tredeling.

Der er både fordele og ulemper ved parlamentarisme. Af fordele kan nævnes:

• Regeringen har, i et vist omfang, lettere ved at gennemføre love, da regeringen udspringer af et flertal i parlamentet. På den måde har regeringen i mange tilfælde sikret sig et flertal for sin politik...