[11]

Demokrati

I dette kompendium giver vi dig en gennemgang af forskellige aspekter ved demokrati, der er centrale i Samfundsfag. Demokrati betyder folkestyre, hvilket vil sige, at folket har magten til at vælge, hvem der skal have den politiske magt i samfundet. Der findes forskellige måder at indrette demokratier på og i dette kompendium vil vi gennemgå nogle af dem. 

I kompendiet finder du:

Her kan du læse et uddrag af kompendiet

I Danmark har vi repræsentativt demokrati, hvor borgerne hvert fjerde år vælger de politikere, der skal repræsentere dem i Folketinget. Politikerne vælges gennem forholdstalsvalg. Danmark har haft forholdstalsvalg siden 1915. Denne valgmetode sikrer, at et partis andel af mandater cirka svarer til partiets andel af stemmerne. Eksempelvis vil et parti, der har fået 15 % af stemmerne få cirka 15 % af pladserne i Folketinget. Det er dog ikke alle partier, der kommer ind, da vi har en spærregrænse på 2 % i Danmark. Det vil sige, at et parti skal have 2 % af stemmerne for at komme i Folketinget.

Der er også en vis grad af direkte demokrati i Danmark i form af folkeafstemninger. Folkeafstemninger bruges ved:

  • Grundlovsændringer.
  • Afgivelse af suverænitet.
  • Ændring af valgretsalderen.
  • Indgåelse af nogle internationale traktater.
  • Lovforslag som en tredjedel af Folketinget ønsker forelagt befolkningen.

Direkte demokrati bruges altså sjældent i national politik. På lavere politiske niveauer, såsom foreninger, er direkte demokrati mere normalt. I foreninger stemmer medlemmer ofte om vigtige beslutninger.

Den demokratiske styreform i Danmark er negativ parlamentarisme. Efter et valg udpeger Folketingets medlemmer, hvem der skal forsøge at danne regering. Det kalder man, at regeringen udspringer af Folketinget.

I den negative parlamentarisme må en regering ikke have flertal imod sig. Hvis der i løbet af en valgperiode opstår et flertal imod regeringen i Folketinget, så skal regeringen gå af. Folketinget har altså indflydelse på, hvem der kommer i regering og hvor længe regeringen sidder.

At regeringen udspringer af Folketinget betyder, at det danske demokrati ikke har en skarp opdeling af den lovgivende og den udøvende magt. Det er også normalt, at medlemmer af regeringen også er medlemmer af Folketinget, hvilket bidrager til, at Danmark ikke lever op til idealet om magtens tredeling...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Demokrati

[11]
Bedømmelser
  • 27-02-2024
    Givet af 3.g'er på STX
  • 03-01-2024
    Givet af 3.g'er på STX
  • 28-05-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 27-05-2023
    Givet af HF-elev på 2. år