Spørgsmål 3

Spørgsmål 3 lyder:

Diskutér muligheder og begrænsninger ved demokratiets evne til at håndtere kriser som corona-epidemien. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende viden om magt og politiske beslutningsprocesser.

Hvad skal du diskutere? Du skal diskutere, hvilke muligheder og begrænsninger demokratiet har for at håndtere kriser som corona-epidemien. Med kriser som corona-epidemien menes der sandsynligvis kriser, hvor der er behov for hurtig og resolut handling for at bremse krisen. Vi har valgt at gå ud fra, at der menes epidemier.

For at kunne diskutere diskutere demokratiets muligheder og begrænsninger er du også nødt til at forholde dig til, hvad du måler demokratiet op imod. Her kan du med fordel sammenligne demokratier med autokratier.

Hvad vil det sige at diskutere? I vores guide til skriftlig eksamen i Samfundsfag kan du læse om, hvordan man skriver en diskussion.

Hvilken viden skal du anvende? Du skal anvende viden om magt og politiske beslutningsprocesser.