Her finder du Studienets besvarelse af delopgave C, "Danmark og den globale ulighed", fra eksamenssættet "Nye alliancer", der blev stillet til skriftlig eksamen i Samfundsfag A på STX d. 31. maj 2018.
Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.
Opgaveformuleringerne lød:
"2. Undersøg med udgangspunkt i bilagsmaterialet i C2 (figur 1, figur 2, figur 3 og tabel 1) og supplerende materiale, hvorvidt de skandinaviske lande i højere grad end andre lande lever op til OECD’s anbefalinger, som de kommer til udtryk i bilag C1. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om velfærdsmodeller. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
3. Du er politisk rådgiver for Liberal Alliances leder. Skriv et notat, der sætter Liberal Alliances leder i stand til at forholde sig til de problemer og de løsninger, som OECD påpeger i bilag C1. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag C3, og du skal anvende viden om økonomiske mål og økonomisk teori."
Uddrag af besvarelsen af spørgsmål 2
De skandinaviske universelle velfærdsmodeller følger derfor generelt OECD’s anbefaling om statslig støtte til infrastruktur, men Norges outlier-status og Sverige, der er på niveau med andre lande, gør at konklusionen på dette parameter ikke er helt entydig.
Det antages ofte, at universelle velfærdsmodeller fordrer en aktiv arbejdsmarkedspolitik for at holde antallet af folk på overførselsindkomster nede, og dermed sænke de potentielt høje statslige udgifter. I figur 3 ses det, at Sverige og særligt Danmark bruger de største procentdele af BNP på en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ift. andre OECD-lande. Storbritannien og USA, lande med en residual velfærdsmodel, har særligt lave udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik, måske fordi overførslerne her er lave og behovsstyrede. Norges lavere udgiftsniveau er sammenligneligt med Tyskland, men i Sverige og Danmarks tilfælde kan det i høj grad siges, at de følger OECD’s anbefalinger om at føre en aktiv beskæftigelsespolitik.
De skandinaviske lande skiller sig altså generelt ud fra de øvrige OECD-lande i bilaget, med hensyn til høje offentlige investeringer i sundhed, infrastruktur og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Dog investerer Norge lavere procentdele af BNP i sundhed og aktiv beskæftigelsespolitik end Danmark og Sverige...
