Spørgsmål 2

Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 (tabel 1, figur 1, figur 2, tabel 2 og figur 3) og supplerende materiale kan udledes om udviklingen i dansk økonomi med henblik på, hvorvidt dansk økonomi befinder sig i en højkonjunktur. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

Ud fra bilag B1 og supplerende materiale vil det nu vurderes, hvorvidt dansk økonomi er i en højkonjunktur. En økonomi i højkonjunktur defineres ofte ved en årlig BNP-vækst på over 2 procent. Det er en tommelfingerregel, der kan variere lidt. Derfor er der en række andre økonomiske indikatorer, der bør tages med i vurderingen.

BNP-vækst

Tabel 1a viser, at Danmark oplevede negativ BNP-vækst i 2008 og 2009. Det skyldes finanskrisen, der begyndte i USA i slutningen af 2007 og bredte sig til den globale realøkonomi i løbet af 2008. Det danske konjunkturforløb fra slut 00’erne kommer altså fra en brat recession og lavkonjunktur. Tabel 1a viser at lavkonjunkturen ikke blev til en depression, men at BNP-væksten har nærmet sig 2% fra 2014 og frem. Da tabellen anvender faste priser, er det altså den reale BNP-vækst vi kan se.

I tabel 1a indgår en prognose for 2017. Prognoser bør tillægges en vis grad af usikkerhed ift. de reelle væksttal. Derfor kan den forudsagte vækst på 2,2% i 2017 ikke stå alene i vurderingen af om dansk økonomi er i højkonjunktur, selvom BNP-væksten opfylder det gængse krav. Højkonjunkturer kan variere i hvor høje vækstrater de giver sig udslag i, så selv om vækstraterne kun befinder sig lige under og omkring 2% kan økonomien sagtens være i fremgang på andre v…

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind