Her finder du vores eksempelbesvarelse af delopgave B: "Dansk udenrigspolitik ved en skillevej", der er en del af eksamenssættet "Nye alliancer" fra den 31. maj 2018. Du kan bruge eksempelbesvarelsen som inspiration til din egen besvarelse.
Opgaveformuleringen var:
"2. Sammenlign de opfattelser af den liberale verdensorden, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3. I sammenligningen skal du anvende teorier om international politik.
3. Diskutér, om og i givet fald hvordan det er muligt for Danmark som småstat at fremme en liberal verdensorden. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag B4, og du skal anvende viden om mål og midler i dansk udenrigspolitik. Angiv kilder, hvis du anvender supplerende materiale."
Uddrag fra spørgsmål 3
Danmark har altså bedst muligheder for at fremme en liberal verdensorden gennem blød aktivisme, men hvilke midler er bedst? Vores udenrigspolitiske midler er begrænset af statens determinanter, hvilket ofte gør det nødvendigt at samarbejde med andre stater for at præge verden, men Danmark har også enkelte selvstændige midler.
Danmark bruger en forholdsvis stor procentandel af BNP på ulandsbistand og vi kan bruge denne til at udøve en vis indflydelse på fattigere stater. I forhold til at sikre en liberal verdensorden, så kan Danmark sætte betingelser for sin bistand og vælge at støtte initiativer, der hjælper med at opbygge demokratiske organer. Dog vil nogle mene, at ulandsbistand ikke er et effektivt værktøj. Det tager mange år at opbygge demokratiske organer og forøge velstanden i andre lande. Derudover er det svært at kontrollere, hvad bistanden præcis går til. Der har tidligere været historier om, at bistandspenge er gået til korruption. Derudover er Kina også begyndt at melde sig på banen som bistandsyder. Kina har en langt større kapitalbeholdning end Danmark, men har modsat Danmark ikke interesse i at fremme en liberal verdensorden.
