Sådan bruger du opgavehjælpen

Hvad er en opgavehjælp?

Opgavehjælpen her er lavet, så den giver dig hjælp til alle dele af dit arbejde med tekstmaterialet til din opgave. Du kan læse opgavehjælpen fra start til slut, eller du kan bruge indholdsfortegnelsen til at udvælge det, du har mest brug for hjælp til. Vi anbefaler, at du læser hele opgavehjælpen. Det får du mest ud af. 

Din skriftlige opgave skal ikke opbygges som opgavehjælpen her, da den i stedet skal leve op til genrekravene for den type opgave, du skriver. 

Der er nogle forskelle på en opgavehjælp og en opgave, som det er vigtigt at være opmærksom på. De fleste pointer skal fx ikke forklares lige så grundigt i en opgave, som de forklares her. Du kan heller ikke medtage alle pointer i en opgave. I stedet skal du vælge de punkter, som er relevant for den vinkel, du vælger at lægge på din opgave. 

Du kan sagtens bruge opgavehjælpen uden at plagiere. En god måde er at læse de afsnit i opgavehjælpen, som omhandler det, du har brug for hjælp og inspiration til. Derefter lukker du opgavehjælpen og skriver din egen tekst. På den måde undgår du at kopiere, og du kan formulere din tekst med dine egne ord med inspiration fra opgavehjælpen. Hvis du går i stå i opgaveskrivningen, kan du åbne opgavehjælpen igen og finde den hjælp, du har behov for.

Vejledning til diskuterende artikel

Dette er Studienets model til, hvordan man skriver en diskuterende artikel til et HF-hold. At skrive en diskuterende artikel i dansk behøver ikke være særlig svært. Hvis du bare ved, hvad du skal kigge efter, og hvordan du skal gå frem, kan du hurtigt blive god til denne opgavetype. Den diskuterende artikel har tidligere hedder den argumenterende artikel.

Sådan har vi opbygget hjælpen

Opgavehjælpen er lavet, så den giver dig hjælp til at forstå og bruge materialet på en relevant måde i din opgave. Vi har valgt nogle ting fra, fordi det bliver for meget at gennemgå alle detaljer, når du skal skrive din opgave. Derfor har vi valgt relevante synspunkter og analytiske pointer alt efter materialets genre og opgaveformuleringens krav. Når du skriver opgaven, kan du sagtens supplere med andre pointer, end dem vi har valgt.

Der kan være stor forskel på kravene i de forskellige opgaveformuleringer til eksamensopgaver. Derfor har vi målrettet opgavehjælpen, så du kan få hjælp til fx fortolkning, vurdering, diskussion eller perspektivering, i forhold til det opgaveformuleringen beder dig om. 

På de fleste sider finder du øverst en indholdsfortegnelse med de overordnede pointer. Nedenunder uddybes hver enkelt overskrift med en grundig forklaring. Det betyder, at du kan finde frem til de pointer, du har brug for, uden at læse det hele. På den måde kan opgavehjælpen bruges som opslagsværk.

Giv os feedback

Vi er interesserede i at blive bedre til at hjælpe dig, så du må meget gerne give os feedback på opgavehjælpen.

Kunne du bruge opgavehjælpen i din skriveproces? Savnede du noget, eller var der ting, du ikke forstod, så skriv et par ord til os

God fornøjelse med din opgave.