Karakteristik af argumentationen
Når du har gjort rede for de vigtigste synspunkter i Sørine Gotfredsens blogindlæg "Samfundet avler vrede", bliver du bedt om at karakterisere måden, der argumenteres på. Her skal du med andre ord pege på de centrale sproglige virkemidler og argumentationskneb, Godfredsen har benyttet sig af for at overbevise sine modtagere.
I det følgende giver vi et bud på nogle af de sproglige virkemidler og argumentationskneb, Gotfredsen bruger i sin argumentation.
Subjektiv stil og tone
Stilen og tonen i Gotfredsens blogindlæg er subjektiv, da hun optræder tydeligt i teksten ved ord som ”jeg”:
- ”Jeg er adskillige gange i de senere år blevet kontaktet af journalister”.
- ”Samtidig ved jeg godt, at der er mere at sige”.
Den personlige og subjektive stil ses også, da hun bruger et eksempel fra sin egen hverdag:
”Som når journalist Paula Larrain forleden i Politiken skrev, at det er for galt at kalde en politiker for en ”dansemus” – hvilket jeg pudsigt nok selv for nylig gjorde i tilfældet Astrid Krag.”
Larrain er ifølge Gotfredsen et eksempel på den afsporing, der sker i diskussionen om tonen i den offentlige debat, og hun tager afstand fra Larrains synspunkt ved at fortælle, at hun selv har gjort det, Larrain kritiserer.
Virkning af den subjektive stil og tone
Hvilken effekt har den subjektive stil og tone?
- fx at læseren kommer tættere på Gotfredsen som person – og får en følelse af at lære hende at kende?
- fx at brugen af det personlige eksempel viser, hvor hun står i forhold til spørgsmålet om kvindelige politikere?
Høj stil
Gotfredsen bruger generelt relativt høj stil i sit blogindlæg: Hun bruger lange sætn...
