På de næste sider får du hjælp til at analysere “Badeanstalten”. Novellen er skrevet af Klaus Rifbjerg og udkom i 1964 i Og andre historier.
Du kan bruge vores generelle vejledning til novelleanalyse, hvis du gerne vil arbejde videre med teksten på egen hånd. I den får du hjælp til gribe arbejdet an på en god og struktureret måde.
Fortælleren begynder at opdage sin seksualitet
Jeg-fortælleren i "Badeanstalten" interesserer sig for de mænd, der kommer på badeanstalten og især, hvordan de ser ud nøgne. Han er ikke vant til at se sin familie nøgne derhjemme, og det er derfor eksotisk for ham at opleve så mange nøgne mennesker på badeanstalten:
Det er ikke sådan, at de skjuler noget i den forstand, og jeg har også tit set min mor i underkjole på badeværelset, men rigtig uden tøj på har jeg aldrig set hverken min far eller mor. I og for sig har jeg heller aldrig haft lyst til det, det er slet ikke faldet mig ind, at det var noget jeg skulle, men derfor virkede det også første gang – og gør det stadig – så mærkeligt at se alle de voksne mænd på herreafdelingen uden tøj på.
Han er i en alder, hvor han er begyndt at interessere sig for sin egen og andres seksualitet. Han har ikke været interesseret i at se sine forældre nøgne før, men nu hvor han ser alle de nøgne mænd på badeanstalten, så vækker det en nysgerrighed hos ham. Det er især udseendet på mændenes tissemænd, der interesserer ham:
Nogle af pikkene er fantastisk store, mens andre – mest på de ældre mænd – er ligesom indskrumpede og skæve. Man kan slet ikke få øjnene fra dem, selvom man ser væk og lader som om det ikke interesserer én. Det er også mærkeligt med håret omkring tissemændene, det er kruset og sort som fjerene på en fugl eller lyst, ja nogle er oven i købet rødhårede der nede. Nosserne ligner heller ikke vores, fordi mange af dem ikke hænger lige langt ned.
Han er meget fascineret af de ældre mænds tissemænd, der ser anderledes ud end hans egen og kammeraternes....