I podcasten medvirker Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie) og Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi). De er redaktører i Dansk på Studienet. Signe er podcastens vært.
Vi skal tale om "Badeanstalten", som er en novelle af Klaus Rifbjerg fra 1964, og det er Michael og Kasper, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Kasper, kan du starte med at introducere novellen for os?
Ja, jeg vil advare om, at det er en novelle, hvor der optræder utrolig mange pikke eller tissemænd. Det er lidt forskelligt, hvad fortælleren kalder dem.Det skyldes, at vi får en beskrivelse af livet på en badeanstalt, hvor der er en dameafdeling og en herreafdeling.
Fortælleren, som er en lille dreng eller en stor dreng på det her tidspunkt, kommer en del på herreafdelingen, hvor folk går nøgne, og han er meget optaget af de voksne mænds tissemænd.
Men inden vi når så langt, så får vi en beskrivelse af det fysiske miljø, hvordan den her badeanstalt ligger placeret, og også den måde, hvordan han kommer der, hvornår han kommer der på dagen og sådan. Og om han er der med sine venner eller alene, og hvem der ellers kommer der.
Det er sådan et mikrokosmos, kan man sige, over samfundet på det her tidspunkt. Egentlig går en stor del af novellen med den beskrivelse, og så er det først hen i den sidste halvdel, at der kommer en egentlig handling. Så den er ikke så novelleagtig ud fra en klassisk opbygning med vendepunkt og udtoning...
