Fortælleteknik

Novellen er fortalt fra et barns synsvinkel

”Badeanstalten” er fortalt af en jeg-fortæller. Vi har derfor adgang til fortællerens tanker og følelser. Fortælleren er et barn, og det bærer fortællingen også præg af. Det kan blandt andet ses på den måde, som fortælleren indimellem afbryder sig selv:

Vejen i sig selv er spændende, men den behøver jeg ikke fortælle så meget om, fordi det mest er badeanstalten, jeg vil ind på. Alligevel kommer vi forbi nogle fabrikker, som udsender en meget stærk lugt, dem kalder vi for „fise-fabrikkerne“, og det synes jeg lige skal med.

Fortælleren vil egentlig ikke fortælle om vejen hen til badeanstalten, men synes alligevel, at de ildelugtende fabrikker skal med. Det er en barnlig måde at fortælle på, da han pludselig får en indskydelse, som også lige kommer med i fortællingen. Han holder sig altså ikke til den historie, han vil fortælle, men springer rundt i det.

Det kan også ses på de ting, som fortælleren fokuserer...