Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Angst”. Digtet er skrevet af Tom Kristensen og udkom i 1930 i romanen Hærværk.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Herunder kan du læse et uddrag fra vores analysehjælp:

Sproglig intensitet giver digtet et ekspressionistisk udtryk

Sproget i digtet virker intenst. Det skyldes først og fremmest opremsningen af katastrofer i digtets sidste halvdel. Katastroferne er voldsomme og omfatter ødelæggelser, død og lidelse. Det gør digtets ordvalg dystert og voldsomt. Fx indgår ord som ”Rædsel”, ”Nød”, ”Skibskatastrofer”, ”Hærværk” og ”Flugt”. Ordvalget gør digtet chokerende at læse. 

Intensiteten skabes også af opremsningens hastighed. Jeget opremser katastroferne hurtigt efter hinanden uden brug af tillægsord (pånær de ”brændende Byer”). 

Desuden er der en acceleration (dvs. en forøgelse af hastighed og intensitet) fra anden til tredje strofe. Anden strofe indeholder to vers opbremsning af katastrofer. Det er de to sidste vers, hvor jeget fortæller om skibskatastrofer, hærværk og død.

I tredje strofe accelererer opremsningen:

Jeg har længtes mod brændende Byer
Og mod Menneskeracer paa Flugt
Og mod Opbrud, som ramte Alverden
Og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt.

Tredje strofe indeholder fire hele vers med opremsninger af katastrofer. De mange opremsninger skaber et indtryk af, at jeget længsel efter katastrofer vokser voldsomt. Jeget virker derfor desperat efter at slippe ud af sin angst.

Digtets intense udtryk er desuden et typisk ekspressionistisk træk. Ekspressionistisk kunst gør ofte brug af intense ord og billeder for at vække bestemte følelser i modtageren. Sådan bruger ”Angst” katastrofeord og sproglig acceleration til at skabe en choktilstand i læseren. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind