Fortælleteknik og sprog

Det lyriske jeg beskriver sine subjektive følelser

Digtet ”Angst” af Tom Kristensen er fortalt af et lyrisk jeg. Det ser vi ved, at fortælleren optræder som et ”jeg” i digtet. Udtrykket ”lyrisk jeg” bruger vi for at understrege, at digtets jeg ikke nødvendigvis er den samme som forfatteren selv.

Jeget er alene i digtets univers. Det taler ikke med andre, men fører en indre monolog, hvor det beskriver sine følelser. Fraværet af andre personer er med til at skabe en intens og følelsesladet stemning i digtet. Der er udelukkende fokus på jegets angst. 

Vi får indblik i jegets følelser gennem indre synsvinkel. Den indre synsvinkel betyder, at vi har direkte adgang til jegets indre liv. Faktisk foregår hele digtet inde i hovedet på jeget. Vi kan derfor også sige, at digtet er subjektivt. Det betyder, at det sætter fokus på private og personlige følelser frem for objektive og neutrale kendsgerninger. 

Det subjektive fokus er et typisk ekspressionistisk træk ved digtet. Ekspressionismen er netop kendetegnet ved, at digteren gengiver sin personlige oplevelse af virkeligheden i stedet for at beskrive virkeligheden, som den rent faktisk er.

Angsten er abstrakt, mens katastroferne er konkrete

Digtet ”Angst” af Tom Kristensen fra 1930 bruger sproglige virkemidler til at fremhæve modsætningsforholdet mellem jeget angsts og jegets længsel væk fra an...