Argumentation og appelformer

Her får du hjælp til at analysere og karakterisere argumentationen i ”Anerkendelse på Facebook gør dig ikke til den, du håber på.” Vi tager udgangspunkt i appelformerne etos, logos og patos.

At karakterisere argumentation handler om at finde ud af, hvordan artiklens læsere bliver overbevist om synspunkterne. For de fleste skribenter sker det med en blanding af etos (troværdighed), logos (fornuft) og patos (følelser). Derfor kan du bruge appelformerne til at karakterisere argumentationen.

Etos – skribenten opbygger læserens tillid

Lars Lundmann gør meget ud af at bygge sin egen troværdighed op i debatindlægget. Dette kaldes appel til etos. Hvis læserne får tillid til Lundmann, er det mere sandsynligt, at de vil blive overbeviste om hans synspunkter. I artiklen kommer det til udtryk ved, at Lars Lundmann inddrager sin egen brug af sociale medier og sin faglige baggrund som psykolog.

Egen brug af sociale medier giver etos

Lars Lundmann bruger ligesom de fleste andre danskere de sociale medier. Han indrømmer i artiklens indledning, at han bevidst forsøger at styre, hvordan andre opfatter ham på Facebook:

Jeg elsker Coca-Cola. Alligevel har jeg valgt ikke at synes godt om Coca-Cola på Facebook, fordi jeg forestiller mig, at andre i så fald vil være tilbøjelige til at sætte mig i bås med storkapitalen. Til gengæld synes jeg godt om Arken, fordi jeg så tror, at andre ser mig som en, der godt kan lide moderne kunst. Sådan én vil jeg gerne være.

I citatet forklarer Lundmann, hvordan han selv forsøger at f...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind