Analyse

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Fortællerens indbildske natur viser sig især i forholdet til Maren. Fortælleren er med det samme overbevist om, at Maren er lige så interesseret i ham, som han er i hende. Det bliver pinagtigt komisk, da han fremfører tre beviser på, at Maren også var interesseret i ham. Et af beviserne drejer sig om den dans, han har taget med Maren:

Heri kjendte jeg ingen Ligemand: jeg gjorde Spring paa to til tre Alen, og Meddanserne vogtede sig vel for at komme mig for nær. Men det forstaaer sig: en saadan Bevægelse var temmelig voldsom, og bidrog meget til at fremme Transpirationen. Det undgik ikke den velsignede Pige, hvor echaufferet jeg var, da jeg takkede af med hende i første Dans. Da jeg derfor bad hende om den anden - som skulde være en Valts - undskyldte hun sig, dog i de høfligste og forbindtligste Udtryk - hvorfor? ene og alene af en fiin Skaansomhed imod mig; thi mod Hans Mikkel var hun ikke saa medlidende; af ham lod hun sig strax engagere.

Fortælleren har altså danset vildt og uhæmmet. Han sveder voldsomt og er rød i ansigtet af anstrengelse. Da han spørger Maren, om hun også vil danse den næste dans med ham, takker hun nej og danser i stedet med Hans Mikkel. 

Det tolker fortælleren på én eller anden måde som et bevis på, at hun hellere vil være sammen med ham end med Hans Mikkel. Han bilder sig selv ind, at hun bare vil give ham en pause, så han kan genvinde pusten, fordi hun er så glad for ham. Når hun vælger at danse med Hans Mikkel i stedet, er det angiveligt, fordi hun er ligeglad med hans velbefindende. Det er et tårkrummende pinligt selvbedrag, som er meget let for os at gennemskue.