[0]

Ak! Hvor forandret!

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Ak! hvor forandret!”. Novellen er skrevet af Steen Steensen Blicher i 1828.

I novellen tænker jegfortælleren tilbage på sin ungdoms besøg hos sin vens familie i Vendsyssel, hvor han forelskede sig i en lokal pige. Da han vender tilbage tyve år senere, er hverken pigen eller vennen, som han huskede dem. 

Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen ”Ak! hvor forandret!” klinger melankolsk. Det er et fortvivlet suk over, at alting forfalder og forgår – intet undslipper tidens tand. Alt det smukke vil før eller siden krakelere og til sidst forsvinde. 

Den højstemte, følelsesladede titel stemmer overens med fortællerens sproglige stil, men den kan virke upassende alvorlig i forhold til, hvor komisk novellen i grunden er. Men selvom novellen nærmer sig en farce, så er der en understrøm af alvor, som får lov til at bryde gennem overfladen to gange i novellen. Første gang er morgenen efter den store fest. Her reflekterer fortælleren over, hvilken stor forskel, der er på folk og stemningen i forhold til aftenen før:

Hvilken Forandring - har jeg tænkt - bevirker dog et Tidsrum af nogle faa Timer! Vi blive aldrig opmærksommere paa Tidens Hurtighed, med samt dens hurtige Virkninger paa os selv, der ellers synes os langsomme, gradvise, afmaalte og neppe kjendelige, end netop Morgenen efter et Bal: Hvor er nu hiin livlige Munterhed, hiin barnlige Glæde, hiin søde Forventning, hvormed Man mødtes, hiin formelle Anstand, hvormed Man hilsede hverandre og traadte sammen til den første Dans?

Der er en stor forskel på selve festen og dagen derpå. Forandringen kan være overraskende voldsom. Den lille observation foregriber slutningens gensyn med Hans Mikkel og Maren, som for fortælleren understreger, hvordan tiden nedbryder alt det smukke og dejlige i verden:

Saaledes kan Tiden udslette, dæmpe, tilintetgjøre Skjønhed, Vid og Munterhed, og hvad den maaskee kunde levne, det skal sikkerlig nok gaae under i Næringssorg, Tidens trofaste Medarbejder.
   I graat Humeur forlod jeg tidlig den følgende Dag min stakkels rustificerede Ven, drøvtyggende paa det lidet opbyggelige, forslidte Æmne: 

Tempora mutantur et nos mutamur in illis - Tiden foranderlig er og forandrer os Alle tillige.

Det er en alvorlig pointe, som vi genkender fra mange af Blicher mere kendte noveller, f.eks. ”Hosekræmmeren”. I ”Ak! hvor forandret!” bliver den leveret i en mere komisk indpakning, men stadig med en tragisk klangbund.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Ak! Hvor forandret!

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.