Sprog

Fortællerens højstemte sprog virker opblæst og komisk

Det kan være svært at vurdere den sproglige stil i en gammel novelle. Men allerede i 1828 har sproget i novellen virket underligt opblæst og overdrevet højstemt. Heller ikke dengang var det normalt at skrive sådan, som fortælleren gør. Stilen er nemlig overdrevet formel og spækket med fremmedord hentet fra latin, tysk og fransk. Det er tydeligt, at fortælleren gør sig store anstrengelse for at skrive i et sprog, der i hans egne øjne får ham til at virke som en dannet og alvorlig mand. 

Desværre for fortælleren, så bliver virkningen den stik modsatte, fordi sproget slet ikke passer til de begivenheder, som han beskriver. Han mangler situationsfornemmelse i skriften, ligesom han gør i dansen, i andejagten og i de fleste andre situationer i novellen. Et eksempel er hans højtravende sprog, da han beskriver, hvordan han falder i bækken med Maren:

[…] thi i Bækken var meer Mudder, end Vand; den var grumset, som selve Styx - ha! endnu engang: hvorfor var det ikke Lethe?

Styx er floden, der fører til dødsriget i den græske mytologi. Lethe er en biflod til Styx, hvis vand får de døde til at glemme deres tidligere liv. Det er voldsomme mytologiske sammenligner at bruge på en m...