Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Aften-Sang”. Digtet er skrevet af Adam Oehlenschläger og udkom i 1805 i Poetiske skrifter.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Digtanalyse

Denne analysemodel er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere et digt. Den kan bruges som inspiration til analyse og fortolkning af alle typer af digte, og den er god at benytte både til lektier, opgaveskrivning og eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet er fortalt af et lyrisk jeg

"Aften-Sang" er fortalt af et lyrisk jeg. Det lyriske jeg er med al sandsynlighed en ung mand. Manden sidder sammen med en ung kvinde og betragter solnedgangen. Vi kan dog også tolke den unge kvinde mere symbolsk som en muse, der inspirerer digteren.

Det lyriske jeg bliver inspireret af situationen. Han taler til sin sjæl og beder den om at bryde fri af kroppens fængsel:

O grib nu i de stemte Strænge!
Bryd, fromme Siel! din snevre Muur.
Indspær dog Fuglen ey saa længe,
I det beklemte Fangebuur!
Lad den i Aftenrødens Guld,
Mod Himlen flagre andagtsfuld.

Her viser det lyriske jeg sig som en særligt følsom type, der har en veludviklet fornemmelse for det åndelige i naturen. Han vil have sin sjæl til at glemme kroppens fysiske begrænsninger og i stedet stræbe efter at blive forenet med den guddommelige ånd i naturen. 

Det kan måske lyde, som om han har et dødsønske, men så dystert skal det næppe forstås. Det handler mere om at erkende den guddommelige ånd, som er til stede i det jordiske. 

Det er kun særligt følsomme individer, som lejlighedsvis er i stand til at erkende, hvordan den guddommelige ånd gennemstrømmer alting på jorden. Det meste af tiden føler de fleste mennesker, at det fysiske og det åndelige er to forskellige verdener. 

Men det lyriske jeg er altså en af de få geniale individer, som er i stand til at erkende det guddommelige i det jordiske. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind