Sprog

Der er en høj sproglig stil med mange apostrofer

”Aften-Sang” er skrevet i en høj sproglig stil. Et eksempel på den høje stil er de mange apostrofer, som digtet indeholder. En apostrofe er en tiltale af noget andet end læseren. 

I strofe to henvender jeget sig først til harpespilleren:

O grib nu i de stemte Strænge!

I næste vers tiltaler jeget sin sjæl:

Bryd, fromme Siel! din snevre Muur.

I næste strofe er det jegets ånd, der bliver tiltalt med apostrofen ”Svulm da, min Aand!”. Senere er der apostrofer som ”O Gud!” og ”O bad mig da i dine Flammer!”, hvor jeget tiltaler hhv. Gud og solen. 

De mange apostrofer giver en sproget en højstemt og følelsesladet klang. Samtidig er apostroferne med til at give en fornemmelse af, at den guddommelige ånd er over alt. Jeget taler direkte til snart sagt alting, som om det er beåndet.  

Solnedgangen er et symbol på døden

Solnedgangen er det centrale symbol i digtet. Jeget forærer os en udlægning af solnedgangen i strofe tre:

Thi hvergang hisset Aftenrøden
Nedsvinder under Skovens Krands,
Da minder den vor Siel om Døden,
Og Evighedens skiønne Glands.

Solnedgangen er et symbol på døden. Dagens afslutning minder os om livets afslutning. Det lyder dystert og deprimerende. Men det er ikke helt sådan, jeget udlægger symbolet. 

Solnedgangen minder os nemlig også om ”Evighedens skjønne Glands” – den g...