Delopgave A: Økonomisk Regulering | Samfundsfag A
- STX 3.g
- Samfundsfag A
- 12
- 3
- 1833
Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Økonomisk Regulering | Samfundsfag A
Besvarelse af fællesdel samt delopgave A fra eksamenssættet maj 2010 Intervention.
Spørgsmålene i delopgave A lyder:
-Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (figur 1, figur 2, figur 3 og tabel 1) og supplerende materiale kan udledes om udviklingen i verdensøkonomien.
-Diskutér, i hvor høj grad en keynesiansk økonomisk politik vil gavne verdensøkonomien. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag A2.
Lærers kommentar
Meget flot og selvstændig rapport.
Elevens kommentar
Kan være et par kommafejl, læs den igennem.
Studienets kommentar
Kommentarer A2: Udmærket gennemgang af centrale økonomiske tal. Opgaven kunne struktureres bedre ved fx først at kigge på de enkelte landes udvikling og derefter tegne et samlet billede. Husk at der stilles spørgsmål til verdensøkonomien og ikke blot USA's økonomi. Man kunne godt savne lidt mere fokus på den økonomiske tilstand i Eurolandene.
Kommentarer A3: En udmærket besvarelse af spørgsmålet. Igen kunne man godt savne lidt fokus. En diskussion af spørgsmålet vil have et klart fokus på hvilke fordele, der er ved at føre en keynesiansk økonomisk politik, og hvilke ulemper der er? Der er ikke nødvendigvis et svar på spørgsmålet, og førende økonomer er uenige.
Uddrag
Følgende opgave søges besvaret ved en hensigtsmæssig sammenkædning af observeringer og udlægninger af materialet i bilag A1 samt supplerende materiale. Opgaven vil blive afsluttet med en delkonklusion. I figur 2 kan man se den årlige vækst i verdenshandlen opgjort i procent. Det ses tydeligt, at negativ vækst i de seneste 40 år har været sjældne – faktisk er det kun de 2 oliekriser, der før 2008 havde skabt negativ vækst i verdenshandlen. Ved oliekriserne var reduktionen i verdenshandlen også meget beskeden i forhold til hvad verden oplevede i 2008. Finanskrisen, udløst af en efterspørgsel til forbrug og investeringer, som USA's BNP (og resten af den vestlige verdens) ikke gav grundlag for, rykkede hårdt til verdenshandlen, som oplevede et fald i årlig vækst på hen ved 12%. Folk havde mistet købelysten. Dem der stadig havde penge mellem hænderne øgede i stedet deres opsparingskvote – det samme gjorde firmaerne, der undlod at investere i nye projekter. Dette gav sig udtryk i BNP-væksten, som står skrevet i Tabel 1. Her kan ses, at væksten i BNP'et for den gamle, økonomiske triade – USA, Japan og Europa (her repræsenteret af Euroland) – var direkte negativ i 2009, og det samtidig med at arbejdsløsheden eksploderede og det private forbrug faldt. De 4 kriterier for en god økonomi: lav inflation, lav arbejdsløshed, balance på de offentlige finanser samt en sund betalingsbalance, er for alle 3 eksempler alvorligt svækket. I USA's tilfælde ser beregningerne for de 4 økonomiske mål således ud (2009): ...
---
Robert Brenner belyser i et interview sin tro på, at verdens regeringer vil ty til keynesiansk inspireret, ekspansiv finanspolitik i et forsøg på at vende konjunkturen. Men vil den efterspørgselsorienterede, økonomiske teori give pote i form af ny vækst i produktiviteten? Robert Brenner begrunder sin overbevisning i, at de frie markedskræfter tydeligvis har fejlet i at skabe økonomisk stabilitet og statsinterventionisme derfor er eneste mulighed tilbage, som regeringerne ville kunne bruge i forsøget på at vende skuden.
I det seneste år har Europa og USA bevæget sig i hver sin retning hvad angår krisestyring af økonomien. EU, anført af Storbritannien, Tyskland samt grissebasserne har skåret massivt i de offentlige udgifteri forsøget på at få balance i de offentlige finanser og nedsætte den offentlige gæld.
USA derimod poster store milliardbeløb ud i samfundet i forsøget på at stimulere økonomien i håb om at påvirke efterspørgslen og dermed skabe hurtig vækst og undgå arbejdsløshed. USA er dermed i gang med at opbygge en betydelig udlandsgæld som primært Kina lægger ud for i form af store opkøb af amerikanske statsobligationer.
Både EU og USA har ført keynesiansk krisestyring, og uden de hurtigt vedtagede økonomiske hjælpepakker havde verdens avancerede økonomier stået overfor et regulært sammenbrud á la 1930'erne. Diskussionen ligger i øjeblikket på, hvilke fordele og hvilke ulemper der vil være ved at fortsætte den økonomiske stimulans fra regeringernes side... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
