SRP om samfundsudvikling og kønsroller
- STX 3.g
- SRP (Dansk A, Samfundsfag A)
- 7
- 23
- 7303
SRP om samfundsudvikling og kønsroller
Her finder du inspiration til et SRP om kønsroller og samfundsudviklingen.
Med udgangspunkt i faget Samfundsfag A redegøres der i opgaven for den samfundsmæssige udvikling fra 1950'erne til nu, med særlig vægt på familiestruktur og kønsroller under inddragelse af relevant statistisk data samt relevant teori om køn og magt.
Indledningsvis redegøres kort for centrale træk ved det senmoderne samfund. Derudover beskrives forskellige teoretikeres definitioner på begreberne kønsroller og magt.
Gennem faget Dansk A fortages en komparativ analyse og fortolkning af novellerne ”Jeg gør det bare Alligevel” og ”Fælden” af Vita Andersen fra novellesamlingen ”Hold kæft og vær smuk” fra 1978 og novellerne ”Mads” og ”Klaus” af Christina Hagen fra novellesamlingen ”Sexdronning” fra 2008.
Afslutningsvis diskuteres, hvordan samfundsudviklingen og den debatskabende litteratur har præget de nutidige kønsroller? Og hvad er perspektiverne for fremtiden?
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Samfundsudvikling og kønsroller – hvordan afspejles magtforholdet før, nu og i fremtiden? 2
Indledning 2
Samfundsudviklingen fra 1950'erne til nu 3
Overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund i et kønsperspektiv 3
Normer og lovgivning i perioden 4
Familiestrukturens udvikling 6
Feminisme, køn og kønsroller i et magt perspektiv 7
Analyse af Vita Andersen noveller ”Jeg gør det bare alligevel” og ”Fælden” 8
”Jeg gør det bare alligevel” 8
”Fælden” 10
Forfatteren Vita Andersen 11
Analyse af Christina Hagens noveller ”Mads” og ”Klaus” 11
”Mads” 11
”Klaus” 13
Forfatteren Christina Hagen 14
Komparativ analyse 15
Novellen som genre 16
Diskussion 17
Konklusion 19
Litteraturliste 21
Udleveret materiale: 21
Artikler: 21
Internetsider: 21
Bilag 23
Bilag 1 23
Bilag 2 23
Uddrag
Samfundsudviklingen fra 1950'erne til nu
Overgangen fra det moderne til det senmoderne samfund i et kønsperspektiv
”I sociologisk forstand hænger enhver samfundsanalyse sammen med begrebet det moderne samfund. Både fordi det moderne samfund er radikalt anderledes end alle hidtidige (og en del nutidige) samfund, men også fordi enhver diskussion af hvilket samfund, vi i dag lever i, starter med at forholde sig til det moderne samfund.” Allerede de tidlige sociologer beskæftigede sig med samfundsanalyser, der havde fokus på familiens strukturer og kvindens stilling.
Et af de mest kendte værker er af filosoffen John Stuart Mill (1806-1873), der i sin bog ”The Subjection of Women” (1869), leverede et væsentligt biddrag i debatten om kvindernes manglende rettigheder. Stuart Mill var en fortaler for kvinders ret og frihed til at udfolde sig i uddannelser og erhverv.
Overfor dette stod sociologen Émile Durkheim (1858-1917), der mente, at ægteskabets overlevelse burde baseres på en solidarisk arbejdsdeling, som familien udgjorde et mønster for, og som krævede kønnenes adskilte liv. Denne adskillelse kunne bedst sikres ved, at kvindernes arbejde forgik i hjemmet og, at ægteskabet var så væsentlig en del af samfundets struktur, at det burde være uopløseligt. Durkheim blev således en fortaler for mandens autoritære rolle i familiestrukturen, selvom han afviste patriarkatet som en grundlæggende social og politiks organisering.
Sociologen Max Weber betragtede derimod patriarkatet ”som den magtudøvelse, der udøves af mænd over kvinder og mellem mænd indbyrdes.” . Patriarkatet blev således et udtryk for en bestemt magt, hvor patriarken havde absolut magt i familien. Patriarkatet er som begreb grundstenen i den feministiske ideologi, hvor begrebet bliver set som den autoritative magt, der undertrykker kvinder ikke blot i hjemmet, men også ude i det offentlige rum... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
