SOP om politisk branding og sociale medier
SOP om politisk branding og sociale medier
SOP i Afsætning A og Samfundsfag B om de sociale mediers betydning for politisk branding og promotion.
I opgaven er der taget udgangspunkt i de to partier Venstre og Dansk Folkeparti og der foretages en komparativ analyse af de to partiers branding med fokus på forskelle og ligheder.
Opgaveformulering
Opgaven tager udgangspunkt i en problemformulering, der forudsætter en redegørelse af den historiske udvikling af branding og promotion inden for dansk politik, med primært fokus på 2000-2016. Ud fra redegørelsens grundlag, vil der med udgangspunkt i de sociale mediers udbredelse laves en komparativ analyse af den politiske branding af Dansk Folkeparti og Venstre, med inddragelse af årsager, begivenheder og faktorer, der kan være forklarende hertil.
Ud fra viden om årsagerne og den komparative analyse, vil mulige konsekvenser af, og fremtidsperspektiver for branding og markedsliggørelse af den politiske verden diskuteres og vurderes, samt hvilken betydning udviklingen kan have for folkestyre, demokrati og ideologiske budskaber.
Studienets kommentar
Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.
Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.
Indhold
INDLEDNING 2
Problemformulering 2
Afgrænsning 2
Metode 2
REDEGØRELSE 3
”Catch-all”-partier – starten på den digitale politiske branding 3
Politikere som underholdere 3
Mediernes rolle 4
ANALYSE 7
Dansk Folkepartis branding 7
Venstres branding 9
Komparativ analyse af Dansk Folkeparti og Venstre 10
Omverdensforhold 13
PEST-analyse 13
Molins model 16
Delkonklusion 18
DISKUTÉR OG VURDÉR 18
Politikerne skifter ståsted 18
Markedsliggørelse af den politiske verden 19
KONKLUSION 22
LITTERATURLISTE 24
Bøger 24
Artikler 24
Rapporter 26
Tv-udsendelser 26
BILAG 27
Bilag 1 – Dansk Folkeparti ”Den Korte Avis” 27
Bilag 2 - Danskernes benyttelse af nyhedsmedier 28
Bilag 3 – Lars Løkke om Ekstra Bladet 29
Bilag 4 – Dansk Folkeparti ”Du ved, hvad vi står for” 30
Bilag 5 – Dansk Folkeparti ”Vores Danmark” 31
Bilag 6 - Kommunikationsprocessen 32
Dansk Folkeparti 32
Venstre 33
Uddrag
Indledning
De sociale medier har fået en større rolle i dansk politik, som har haft betydning for den politiske verden. Det er disse fokuspunkter, der i denne opgave vil bearbejdes, for at finde frem til hvilken betydning denne nye kommunikationsform har og hvad man i fremtiden kan forvente vil ske inden for den politiske verden.
Afgrænsning
Problemformuleringen afgrænser først og fremmest et fokus til to af landets partier. Opgaven tager udgangspunkt i udviklingen og det politiske system i Danmark. Dette betyder, at der kun i enkelte tilfælde inddrages paralleller med branding i andre lande, når det har haft eller kan få betydning for den danske branding og kommunikation.
Metode
Opgaven er skrevet i fagene afsætning og samfundsfag. Det er derfor samfundsvidenskabelige metoder, der anvendes til at besvare problemformuleringen. Opgaven er bestående af både kvantitativ og kvalitativ data samt komparativ teknik. Kvalitativ data anvendes hovedsageligt i form af interviews og artikler af forskere og eksperter inden for området. De kvantitative data indgår som statistikker og meningsmålinger, der har relevans for emnet i forbindelse med den kvalitative data.
Udover dette er den komparative teknik anvendt i forbindelse med en sammenligning af udviklingen inden for politisk branding i 2000-2016, samt i forbindelse med den komparative analyse af henholdsvis Dansk Folkeparti og Venstres branding med fokus på de sociale medier.
Jeg har forholdt mig kildekritisk til opgaven, og anvendt pålidelige kilder. Heriblandt Politikere samt eksperter, med minimum kandidatgrad.
Redegørelse
Der er sket mange ting i den politiske verden de seneste 16 år, hvor den politiske branding spiller en stor rolle. Kommunikationen fra partierne og dets medlemmer ud til befolkningen har ændret sig betydeligt, hvor politikerne, siden internettet og de sociale mediers udbredelse, på blot få sekunder kan markedsføre sig og bringe et ideologisk budskab ud eller deltage i en debat.
”Catch-all”-partier – starten på den digitale politiske branding
Den politiske brandings ændring er på mange måder forårsaget af samfundsmæssige ændringer de sidste årtier. I 1960'erne ændrede samfundet sig drastisk. I denne tid tilhørte bestemte samfundsklasser typisk bestemte partier, men dette ændrede sig, da befolkningen blev mere individualistisk, gik andre veje end deres forfædre og servicefaktoren voksede. Partierne mistede medlemmer og færre forholdt sig til politik. Partierne blev herved ”catch-all”-partier, der betyder, at de ikke længere har mange kernevælgere tilhørende enkelte eller få befolkningsgrupper. Efter dette var det svært at fastholde medlemmerne, og hvor der i 1960'erne var ca. 600.000 medlemmer af politiske partier, var der i årtusindeskiftet blot 180.000 medlemmer. Det blev her tydeligt, at partierne måtte ændre kurs og gøre brug af nye tiltag, for fortsat at tiltrække medlemmer. Rådgivning udefra blev nødvendigt for at promovere det politiske budskab og nå ud til vælgerne... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
