Social media

I denne topic guide kan du få hjælp til at arbejde med sociale medier. Det er et populært emne at inddrage i større skriftlige opgaver (fx SRP, SSO og SRO), men du kan også møde det i den daglige undervisning. Vores guide giver dig et grundigt overblik over emnet samt forslag til konkrete kildetekster, som du kan inddrage i dit arbejde. 

Fordi denne guide er særligt designet til brug inden for engelskfaget, har vi skrevet det meste af guiden på engelsk. Den afsluttende sektion om større skriftlige opgaver og tværfagligt samarbejde til sidst er dog skrevet på dansk.

Overblik

Helt tilbage fra de tidlige computernetværk, som eksisterede før internettet blev en realitet, har et af de primære formål med digitale forbindelser været kommunikation mellem enkeltpersoner. I internettets tidlige dage foregik denne kommunikation primært via e-mail og instant messaging fra person til person, men gradvist begyndte der at opstå deciderede sociale medier, hvor brugere kunne skabe kontakter og dele information på mange nye måder.

Det første sociale medie, som for alvor slog igennem, var MySpace. Her kunne brugere lave personlige profiler, hvor de skiltede med deres interesser og eventuelt delte deres kreative produktioner – særligt inden for musik var MySpace en vigtig platform. I dag har siden dog kun et meget begrænset antal brugere sammenlignet med dens storhedstid. 

Facebook markerede begyndelsen på en decideret revolution inden for sociale medier. I starten var siden kun tænkt som et værktøj til at skabe kontakt mellem studerende på bestemte uddannelsesinstitutioner, men over meget kort tid spredte fænomenet sig til hele verden, og snart var det nærmest uhørt, hvis man ikke havde en Facebook-profil. Parallelt med Facebook blev videoplatformen YouTube også et enormt hit, som hurtigt spredte sig og fik milliarder af brugere. 

I kølvandet på Facebook og YouTube dukkede en række andre platforme op, som dækkede forskellige andre nicher i forhold til digital kommunikation. Twitter til formidling af korte og fængende budskaber, Instagram til deling af billeder, og Snapchat til hurtig kommunikation med fokus på hverdagens oplevelser. 

De sociale medier har mange positive aspekter. De gør det lettere at holde kontakt med folk over lange distancer, og de kan også bruges til at opsøge nye bekendtskaber, som deler ens interesser eller synspunkter. På nogle punkter kan de endda være med til at styrke demokratiet, da de giver befolkningen en mere direkte vej til at kommunikere med politikerne.

I 2010'erne begyndte folk dog i stigende grad at blive opmærksomme på nogle af de ulemper, som de sociale medier også indebærer. Fx oplevede mange brugere, at deres personlige data var blevet solgt til tredjeparts-selskaber, som brugte dem til aggressiv markedsføring eller endda politisk manipulation. Samtidig rapporterer andre om problemer med afhængighed af sociale medier, som i nogle tilfælde er så stærk, at det har drastiske konsekvenser for andre aspekter af deres liv. De sociale medier er desuden et meget effektivt værktøj til at sprede fake news, hvilket er et stort problem, når der samtidig er flere og flere, som bruger dem som primær nyhedskilde.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Social media

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.