SRP om cykling og funktioner af flere variable i Matematik A og Biologi B
- STX 3.g
- SRP (Biologi B, Matematik A)
- 12
- 28
- 8515
SRP om cykling og funktioner af flere variable i Matematik A og Biologi B
Her finder du et studieretningsprojekt (SRP) i Matematik A og Biologi B belyser de faktorer der kan have indflydelse på cykelrytternes præstation, specielt i cykelløbet Tour de France. Det sker med udgangspunkt i artiklen ”Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen Spurterne?” af seniorforsker Ken H. Andersen. Herunder belyses tillige i hvilken grad cykelrytterens vægt og vindmodstand har indflydelse på rytterens fart ved forskellige stigningsprocenter.
Studienets kommentar
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract
Indledning
Fysiologiske krav til deltagere i Tour de France
Fysiologiske forandringer ved træning
Funktioner af flere variable
Partiel differentiation og ekstrema
Model for maximal-fartens afhængighed af bakkens stigning og rytterens vægt
Biologiske forudsætninger for potenssammenhængen mellem muskelstyrke, frontareal og rytterens vægt i modellen
Muskelstyrke som en potensfunktion af vægten opløftet i ¾
Frontareal som funktion af vægten opløftet i ⅔
Diskussion af begrænsende faktorer for cykelrytterens præstation på en bjergenkeltstart i Tour de France
Konklusion
Litteratur
Bilag
Uddrag
Cykelsport er ikke nogen ny sportsgren. Den kan dateres helt tilbage til år 1868, hvor den første organiserede cykelkonkurrence blev afholdt i Frankrig (www.denstoredanske.dk, artiklen om cykelløb). Cykelsporten har siden vokset sig større, og sporten har især i det seneste årti anskaffet sig stor interesse og opbakning (Reimer og Odgaard, 2014). Den voksende interesse, kommer dels til udtryk gennem en stigning i antallet af personer der udøver denne sport og dels gennem en markant større medieeksponering (Michael Fester 2014, p.7). I 2011 var der ca. 500.000 danskere der angav at de regelmæssigt dyrkede enten landevejscykling eller mountainbike, hvoraf ca. 25.000 er indmeldt i en cykelsportsforening.(Ibid p.9-13). Derfor har jeg i min opgave valgt at fokusere på nogle af verdens bedste udøvere af denne sportsgren: Tour de France-ryttere.
I Tour de France kører hvert år omkring 200 ryttere, flere tusinde kilometer gennem Frankrig på cykel. Ruten var i 2014 3565 km lang, og strakte sig over 21 etaper fordelt på 23 dage. De 3565 km blev af den hurtigste rytter, Italieneren Vincenzo Nibali, kørt på 89 timer, 59 minutter og 6 sekunder, hvilket svarer til en gennemsnitsfart på 40.6 km/t. Dette til trods for stejle stigninger og brostensbelagte strækninger. På baggrund af denne Med denne opgave ønsker jeg, med udgangspunkt i matematik og fysiologi, samt artiklen ”Hvorfor kører Michael Rasmussen så hurtigt op ad bakke? Og hvorfor vinder Tom Boonen Spurterne?”, af seniorforsker Ken H. Andersen, at belyse de faktorer der kan have indflydelse på cykelrytternes præstation, specielt i cykelløbet Tour de France. Herunder ønsker jeg tillige at belyse i hvilken grad cykelrytterens vægt og vindmodstand har indflydelse på rytterens fart ved forskellige stigningsprocenter... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
