SOO om Gødningsfremstilling og Miljøproblemer i Kemi A og Biologi B

  • HTX 2. år
  • SO - Studieområdet (Kemi A, Biologi B)
  • 10
  • 14
  • 4782
  • PDF

SOO om Gødningsfremstilling og Miljøproblemer i Kemi A og Biologi B

SOO (Studieområdeopgaven) i Kemi A og Biologi B om gødningsfremstilling og miljøproblemer.

Problemformuleringen til opgaven:
A. Beskriv og forklar om fremstilling af kvælstofholdig kunstgødning. Kom ind på reaktionshastighed og katalyse.
B. Beskriv og forklar om de miljøproblemer der kan opstå som følge af brugen af kvælstofholdig kunstgødning.

Lærers kommentar

Lærerens kommentar var at opgaven havde et godt omfang - dog skulle der inddrages mere kemi.

Indhold

Abstract 2
Indledning 2
Kunstgødning 3
NPK-gødning 3
Salpetersyre 3
Katalysator 4
Reaktionshastighed 4
Reaktanternes koncentration 5
Reaktants overfladeareal(heterogen reaktioner) 5
Temperaturen 5
Inhibitor 6
Kvælstofkredsløbet 6
Nitrogenfiksering 6
Ammonifikation 7
Assimilation 7
Nitrifikation 8
Denitrifikation 8
Nitrats påvirkning på miljøet 8
Primærforurening 9
Sekundærforurening 9
Miljøfremmede stoffer 10
Grundvandet 10
Konklusion & Perspektivering 11
Bibliografi 12

Uddrag

Indledning
Denne opgave beskæftiger sig med gødningsfremstilling, og miljøproblemer som gødning medfører. Hoveddelen i opgaven omhandler produktionen af kvælstofholdig gødning, vigtige begreber der belyser emnet med henblik på at danne en bedre forståelse, samt problematikken omkring kvælstofholdig gødning. Gennem de seneste 20 år er forbruget af kvælstof i landbruget blevet nævnt i forskellige medier, hvor politikere blandt andet har debatteret emner som kunstgødning og dets indhold af kvælstof, som forbindes med at være baggrunden for det forøgede indhold af nitrat i grundvandet. Danmark er et land med ca. 60 % landbrugsarealer, derfor er de store mængder af kvælstof, som anvendes i landbruget et problem.
Kunstgødning såvel som husdyrgødning påvirker dog ikke kun grundvandet, men også søerne grundet indholdet af nitrat som medfører, at der forekommer iltsvind i disse vandmiljøer. I 80'erne forstod man allerede vigtigheden af problemet, hvorfor Folketinget i 1987 vedtog, at mængden af nitrat i vandmiljøet skulle halveres i løbet af 3 år.1 Folketinget kunne straks se, at det ikke kunne lade sig gøre at halvere udledningen af nitrat på de 3 år, og vedtog derfor nye love, der skulle sikre, at landmanden var omhyggelig med brugen af kunstgødning og husdyrgødning. Da vand er en vigtig kilde for menneskeheden, er der igennem årene blevet foretaget flere prøver i landbruget, og fulgt meget nøje op på vandmiljøet. Hvis vandmiljøet bærer på noget sundhedsfarligt, kan det have store konsekvenser for menneskeheden, da vand indtages uden nærmere omtanke.2

Opgaven bygger på en grundig kildesøgning, samt flere forskellige materialer og kilder, der kan ses i bibliografien. Herudover er der anvendt kildekritik, for kun at anvende troværdige kilder, med henblik på at kunne foretage en valid konklusion.

Kunstgødning
Kunstgødning er gødning, som fremstilles med ammoniak, der efter en række kemiske processer ender som et fast stof. Kunstgødning er de tidligere år blevet begrænset, på grund af de påvirkninger det har på miljøet, som belyses senere i opgaven. Kunstgødning findes i forskellige former, men vil for det meste være det, der hedder NPK-gødning.3

NPK-gødning
NPK-gødning anvendes som alle andre gødningstyper til at tilføre jorden næringsstofferne nitrogen, phosphat og kalium. Udover dette tilfører gødningen også næringsstoffer som kobber, magnesium og bor. NPK, står for de tre makronæringsstoffer, som er nitrogen, phosphat og kalium, fordelingen af disse tre næringsstoffer afhænger fuldstændig af, hvad jordens behov er. Disse næringsstoffer fremgår i ion form, således at planterne nemmere kan optage næringsstofferne.

NPK-gødning kan fremstilles på to forskellige måder:
1. Det kan fremstilles ved at blande phosphorsyre og ammoniak sammen, hvorefter man tilsætter de nødvendige mængder af andre næringsstoffer afhængigt af jordens behov.
2. Det kan fremstilles ved at bruge salpetersyre, hvor man starter med at blande naturlige phosphatforbindelser og kaliumforbindelser, hvorefter man tilsætter salpetersyre og ammoniak.4

Når man har udført en af de ovennævnte processer tørres blandingen af de forskellige stoffer, så man får nogle korn, der kan spredes ud. Dog skal de først have en belægning, således at kornene ikke sidder fast på hinanden... Køb adgang for at læse mere

SOO om Gødningsfremstilling og Miljøproblemer i Kemi A og Biologi B

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.