Rapport om varmekapacitet og klima i Naturgeografi C

Uddrag

Teori og hypotese:
Når solen skinner får sand og vand lige meget sol. Det er solen der varmer det op. Dette kaldes, at der forskel på den specifikke varmekapacitet. Varmekapacitet betyder, hvor meget energi kan et given stof indeholde, før det stiger 1 grad.
Vand har et specifik varmekapacitet på 4,18 j/ g pr. C. Dette betyder, at der kun skal bruges 4,18 J til at få et 1 gram til stige 1 C.
Joule er en form energi enhed. Så når vi ville tilføje en energi til noget vand f.eks., ved at koge noget vand i en elkedel. Så tilføjer man energi til et stof. Så det kan siges, at joule er en enhed for, hvor meget energi man har. Det vil sige, i det her tilfælde, at der skal 4,18 J til at få et 1 gram til stige 1 C.
Så man kan også sige i forhold til, hvor meget temperaturen stiger, har det også noget at gøre med at, hvor meget masse man har.
Et andet eksempel kunne være sand. Sand har en specifikke varmekapacitet er 0,92 j/g/ C.

---

Forsøgets udførelse:
Jeg startede med, at tilføje sand i et reagensglas og vand i et andet reagensglas. Her satte jeg fokus på, at der skulle være lige meget indhold i begge reagensglas. Efterfølgende lagde jeg dem ned på flamingoen, og indsat et termometer i begge reagensglas. Derefter skal, der tilføjes noget lampelys på reagensglassene. I samme sekund man sætter lyset over, skal man tage tid i ti minutter, og skrive efter hvert minut, hvor mange grader de hver især, er blevet på derværende tidpunkt.
Efter de ti minutter, var gået, skulle lampelyset slukkes, og der skulle tages tid på samme måde, ved afkølingen.
Undervejs skulle man selvfølgelig notere, ved både opvarmningen og nedkøling, temperatur skiftet, ved hvert minut... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind