Undersøgelse af Stevns Klint | Rapport | Naturgeografi C

Rapport i Naturgeografi C, som indeholder en undersøgelse af Stevns Klint, herunder en redegørelse af forskellige bjergartsdannende processer. Rapporten indeholder en skitse over de bjergarter, som klinten består af og en tilhørende beskrivelse af de forskellige bjergarter. Desuden kommer rapporten ind på, hvilke metoder som er benyttet i undersøgelsen.

Elevens kommentar

Generelt en flot og gennemarbejdet opgave med nogle gode beskrivelser og forklaringer, der viser et godt kendskab til emnet, fagbegreberne og processerne. Særligt dine beskrivelser af bryozokalken og skrivekridtet er godt.
Der er dog alligevel plads til forbedringer:
- Du kunne med fordel have inddraget nogle figurer eller modeller fra faget, der kunne have underbygget dine forklaringer. Du kunne fx have inddraget det geologiske kredsløb.
- Du har mange steder ikke lavet kildehenvisninger.
- Du mangler nogle refleksioner over metoder benyttet på ekskursionen fx observation og profiltegningen.
Men generelt en flot opgave!

Studienets kommentar

Rapporten indeholder løbende kommentarer fra læreren.

Indhold

3 overordnede bjergartsdannende processer
• Sedimentære bjergarts dannelses proces
• Magmatiske bjergarts dannelses proces
• Metamoforse bjergarts dannelses proces
Skrivekridt og Bryozokalks dannelse
Fiskeleret
Metoder
Litteraturliste

Uddrag

Den sedimentære bjergart bliver dannet når sedimenter, sand, ler mm. Aflejrer sig i lag på lag. Desto flere lag der kommer, jo mere kompakt bliver det og til sidst danner det altså en sten eller en bjergart. Dette bliver tit dannet ved søer, floder og i havet (Stevns klint). Disse sedimenter som man finder, kommer altså fra andre bjergarter som fx kan være slidt ned af
vejret (sand fra et bjerg via regn eller vind). Dette er også den proces vi ser på Stevns klint, det kan man tydeligt se på lagene på klinten. (1)
...
Skrivekridtet er en sedimentær bjergart som også er kaldt ”Det bløde kridt”. Det kan bruges til at skrive med og er blødt, fordi det består af små skaller af kalk fra døde alger. Det lyder underligt, men engang for ca. 130-65 millioner år (kridttiden) var klimaet varmere, så polerne indeholdt ikke is som i dag (Så der var naturligt meget mere vand og vandstanden var højere). På alt dette vand levede der mange encellede alger kaldt ”Kokkolitter”. Disse alger døde på et tidspunkt selvfølgelig, og faldt så til bunds, men her blev deres organiske dele opdelt, til kokkolit-plader.
...
Man kan datere dette meteor nedslag, ved at kigge på/ i lagene ved Stevns Klint. Her kan man finde fossiler eller andre tegn på tidligere liv, før dette meteornedslag. Ved at forstå hvornår de forskellige lag i Stevns Klint daterer fra, kan man regne ud, at det var lige præcis her, at masseudryddelsen fandt sted. ”Deccan Trap” er også en af teorierne bag masseudryddelsen af arterne på jorden. Deccan Trap vulkanisme er navnet på vulkan udbryd som også kan have spillet faktor for massedød på jorden.
... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind