Delopgave A: Danskere og nydanskere | Samfundsfag A

Guldprodukter er udarbejdet af redaktionen på Studienet.dk
  • STX 3.g
  • Samfundsfag A
  • 12
  • 7
  • 2648
  • PDF

Eksempelbesvarelse: Delopgave A: Danskere og nydanskere | Samfundsfag A

Her er Studienets eksempelbesvarelse af delopgave A, "Danskere og nydanskere", fra eksamenssættet "Dem og os", der blev stillet i Samfundsfag A på STX d. 22. maj 2017. Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen opgave.

Opgaveformuleringen lød:

2. Undersøg, i hvor høj grad Dansk Folkepartis synspunkter i bilag A1 vedrørende
indvandringen til Danmark kan understøttes af befolkningens holdninger, som de
kommer til udtryk i materialet i bilag A2 (tabel 1, figur 1, tabel 2 og tabel 3) og
supplerende materiale. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om kulturelle mønstre i Danmark. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Diskutér, hvilke styrker og svagheder civilsamfundet og det offentlige har, når de skal
integrere flygtninge og indvandrere i Danmark. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A3, og du skal anvende sociologisk teori. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale.

Uddrag

Indledning

I denne opgave vil jeg undersøge, i hvilken grad der er opbakning i befolkningen til DF's synspunkter om indvandring, som de kommer til udtryk i bilag A1.

I bilag A1 præsenterer integrationsordfører for DF, Martin Henriksen, fire synspunkter om indvandring, der i vid udstrækning kan siges at repræsentere partiets holdninger på området: 1) Indvandringen skal generelt mindskes i samfundet, 2) Ikke-vestlig indvandring er særligt problematisk, 3) Øget indvandring truer sammenhængskraften i det danske samfund, og 4) Øget indvandring forandrer den danske identitet. Det vil nu blive undersøgt, hvorvidt der er opbakning til disse 4 synspunkter i den danske befolkning.

I kapitlet ”Opbakning til indvandring” vil jeg undersøge, om der er opbakning til holdning 1. Dernæst vil jeg i kapitlet ”Indvandringens konsekvenser” undersøge, om der er opbakning til holdning 3 og 4. Jeg vil foretage undersøgelsen på baggrund at bilag A2 og supplerende materiale.

Opbakning til indvandring

Det første synspunkt, der vil blive undersøgt, er, hvorvidt befolkningen ønsker mindsket indvandring. Det kan undersøges ud fra tabel 1. Den taler både for og imod opbakning til DF's synspunkter. På den ene side mener hele 45%, at antallet af indvandrere, der skal have lov til at komme hertil, skal forblive på det nuværende niveau og altså ikke mindskes

---

Indledning

I denne opgave vil jeg diskutere civilsamfundets og det offentliges styrker og svagheder i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Diskussionen vil tage udgangspunkt i bilag A3, og være opdelt i to kapitler. Første kapitel vil anvende Axel Honneths teori om anerkendelsesformer, mens andet kapitel vil anvende Bourdieus teori om kapitalformer.

Anerkendelse som integrationselement

Vi vil først diskutere civilsamfundet og det offentliges mulighed for at give anerkendelse til flygtninge og indvandrere. Honneth skelner mellem tre anerkendelsesformer, der alle kan ses som centrale for integration: emotionel, solidarisk og retlig anerkendelse. Vender vi blikket mod bilag A3, er det oplagt først at se på civilsamfundets mulighed for at give solidarisk anerkendelse, der kan defineres som anerkendelse af individets særegne evner og karakteristika. I bilag A3 ses det at Abdul får lov til at svømme i den lokale svømmehal og tilmed træne et af holdene. Dette kan tolkes som et udtryk for solidarisk anerkendelse, da Abduls svømmeegenskaber anerkendes, ved at han får lov til at udfolde dem. Abdul udtrykker også, at han trives ved at få lov til at svømme. Dette indikerer, at civilsamfundet har mulighed for at give solidarisk anerkendelse og derigennem bidrage til integrationen af flygtninge og indvandrere... Køb adgang for at læse mere

Delopgave A: Danskere og nydanskere | Samfundsfag A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.