Projekt om solceller og grøn energi

Uddrag

Indledning / Problemanalyse - Catalina
Solcelle teknologien blev udviklet efter energikrisen i 1970'erne og fik sin debut i begyndelsen af 1980'erne i Californien, hvor ni gamle anlæg stadig forsyner 350.000 mennesker med strøm. Men lave oliepriser gennem de følgende årtier betød, at de store solkraftværker blev dømt ude af økonomiske årsager. Nu er de igen blevet kommercielt interessante, for moderne solenergianlæg producerer elektricitet til halvdelen af prisen på solcellestrøm, og de kan tilmed udstyres med energilagre, som kan forsyne forbrugerne med elektricitet i mange timer, efter at Solen er gået ned.

Ifølge prognoser fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) vil middeltemperaturen om sommeren de næste 70 år stige med, op til fem grader i Danmark.

Vejrkatastrofer er et fænomen der forekommer hyppigere og hyppigere. De seneste tre års
tørker, orkaner og oversvømmelser i Europa er kun en lille procentdel af,
hvad vi har i vente. Den globale opvarmning er ikke længere til at
stoppe, og de højere temperaturer skaber ekstreme vejrsituationer.

I modsætning til, hvad mange tror, vil varmen ikke få det til at regne mere - tværtimod vil det gøre klimaet betydeligt mere tørt, og der vil opstå det, som forskerne kalder sommertørke, dvs. at vi ikke får nedbør i mange, mange uger.

Når nedbøren så endelig kommer, vil der komme væsentligt flere mm regn, og dette udvasker næringssalte i jorden. Samtidigt vil luftens indhold af ozon tæt ved jordoverfladen stige, og alt i alt betyder det, at planternes levevilkår bliver betydeligt mere barske, end de er i dag.

I væksthuset RERAF på Risø, som er fyldt med nyligt såede raps- og kornplanter, udgiver 42 varmelamper sig for at være Solen. De er med til at simulere klimaet, som DMI regner med, at det bliver i 2075.

Eksempelvis viser de første resultater, at forhøjet CO2 og højere temperatur får planterne til at trives bedre - de bliver større og vokser mere. For jo varmere, det er, des hurtigere forløber alle biologiske processer, og det gør, at planterne bliver større, flottere og bedre. Men det gør også, at planterne har brug for mere vand.

»Det er ikke sådan, at der kommer mere vand i fremtiden om sommeren, hvor planterne har brug for det. Og det viser sig, at når vi holder regnmængden konstant og kun forøger CO2 og temperatur, så ser det ud til at planternes frø bliver mindre. Og det kan have en betydning for spiringsevnen, så den nye plantegeneration bliver dårligere - men der er mange forskellige ting, der spiller ind, så jeg kan endnu ikke sige det med sikkerhed,« understreger en forsker fra projektet RERAF på Risø... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind