Modreaktioner på romantikken | "Drøm og virkelighed" og "Forrådt"

Uddrag

Indledning og problemformulering:
I det 18. århundrede var det almene syn på et korrekt kærlighedsforhold dog meget anderledes. Der forekom nogle offentlige moralske holdninger og idealer om hvorledes et ægteskab burde være, men også en realitet der var noget anderledes. De offentlige idealer om næstekærlighed, pligt til at holde familien i ære, troskab, ærbarhed osv., var meget forskellige fra de reelle holdninger, som dengang fandtes. De mente blandt andet, at mænd og kvinder var skabt forskelligt, og at de havde forskellige krav til seksuallivet. Selv om det i princippet var sådan, at begge parter skulle indskrænke deres drifter til ægteskabet, var utroskab for en kvinde en utilgivelig synd, mens det for manden blot var en uheldig men accepteret forseelse. For manden var ikke som kvinden i stand til at tøjle deres drifter.

Denne offentlige dobbeltmoral var grundlag for store stridigheder i hjemmet dengang, og dette er litteraturen, især efter det moderne gennembrud, præget meget af. I min opgave ønsker jeg derfor at undersøge, hvordan litteratur omhandlende kærlighed og seksualitet har udviklet sig i 1800-tallet. Jeg vil analysere to værker, der beskæftiger sig med kærlighed, ægteskab og seksualitet, begge skrevet af kvindelige forfattere, en før det moderne gennembrud og en efter. Disse to værker vil jeg sammenligne for at vise en ændring i litteraturen før og efter det moderne gennembrud. I min analyse vil jeg yderliggere ligge stor vægt på den litteraturhistoriske baggrund. Det første værk jeg vil analysere er Thomasine Gyllembourgs novelle; Drøm og Virkelighed, (angivet som kilde nr. 1). Som værk nr. 2 har jeg valg at analysere 2 uddrag af Amalie Skrams roman; Forrådt.
Som afslutning vil sammenfatte hvad jeg er kommet frem til i de 2 noveller, og sammenligne disse ud fra et litteraturhistorisk perspektiv.

______

Litteraturhistorie:
I årene op til 1799 forekom der en fremvoksende borgerlig kritik af kirken og kongemagten. Denne kritik, som kom til udtryk i litteraturen, blev for meget for det daværende styrer. De kunne ikke længere acceptere denne kritik, bland andet på grund af pres fra udlandet, hvilket resulterede i en meget vidtgående indskrænkning trykkefriheden. Konsekvenserne heraf blev, at den litterære produktion i de følgende næsten 30 år næsten udelukkende måtte rettes mod politisk neutrale områder, nemlig det som vedrørte problemer omkring det rent menneskelige.
I løbet af disse år rammes Danmark yderligere af mange ulykker der førte til stor usikkerhed og pessimisme, og mange søgte en mere afdæmpet form for helhedstænkning. Ligesom i organismetanken søgte... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind