Organisk syntese - Paracetamol
- STX 3.g
- Større skriftlig opgave (SSO) A (Kemi A)
- 11
- 16
- 3965
Organisk syntese - Paracetamol
SSO om paracetamol (hovedpinepiller). Der lægges mest vægt på spektroskopi, både praktisk og med en teoretisk gennemgang af de forskellige metoder.
Forord
Det overordnede emne som jeg valgte er ”organisk syntese,” og da selve begrebet organisk kemi dækker ca. 80 % alt kemi, vil en indsnævring af emnet nok være at foretrække. Selve begrebet organisk syntese dækker over den proces hvori man syntetiserer eller fremstiller et ønsket organiske stof. I denne opgave vil det ønskede stof være paracetamol, et almindeligt kendt præparat til behandling af hovedpine/feber og som er relativt uskadeligt. Jeg vil under forløbet komme nærmere ind på de mere biologiske aspekter af paracetamol, såsom virkemåde, risici mm, men primært vil stoffet blive betragtet ud fra et kemisk synspunkt m.h.t. fremstilling, kendetegn, egenskaber, struktur og hvad der ellers måtte minde om disse.
I løbet af opgaven vil der løbende være henvisninger til litteratur i form af fodnoter, og i de tilfælde hvor der er benyttet grafisk materiale som jeg ikke selv har fremstillet, vil der også være en henvisning til hvor det måtte stamme fra.
Indhold
Indholdsfortegnelse:
Forord
Indledning
Tekniske data for paracetamol
Fremstilling af paracetamol
Fremstilling af udgangsstoffet p-aminophenol
Analyse af det fremstillede paracetamol
IR
MS
1H-NMR
Paracetamol som lægemiddel
Afslutning og konklusion
Litteraturliste
Uddrag
Indledning:
Paracetamol er som nævnt et lægemiddel som anvendes over det meste af verden under for-skellige navne, såsom Panodil og Plinex i Danmark, Tylenol i USA, og et væld af andre navne, da hvert land stort set har sit eget navn for det.
Paracetamol blev opdaget takket være et uheld begået i Strassburg i 1880'erne af to assistenter til professor Kussmaul. De havde fået det forkerte stof udleveret på apoteket, så da de ville behandle patienter for orm med hvad de troede var naftalin, udeblev den ønskede virkning. Ormene var der stadig, men til gengæld havde en patient næsten fået sin feber slået helt ned. Stoffet de brugte var acetanilid, som er fuldstændig ens med paracetamol, med und-tagelse af at den mangler en hydroxygruppe. Stoffet havde dog nogle seriøse bivirkninger, og man fandt hurtigt en forbedret form, phenacetin. Denne blev også forbedret, og i 1893 havde Joseph von Mering fremstillet den endelige form, paracetamol. Det kom dog først i brug i 1951, da han selv kasserede det i første omgang fordi han troede det var giftigt ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
