SRO om gnidning i gas og væske

Uddrag

Indledning:
Alle steder findes gnidning. Nå vi bevæger os er der gnidning i kroppen, når en båd sejler er der gnidning mellem vandet og bådens skrog og når et fly flyver gennem luftrummet er der gnidning mod flyets yderside. De tre eksempler er repræsentanter for hver af de tre undergrupper af gnidning nemlig fast mod fast, fast mod flydende og fast mod luft. Normalt gælder det, at gnidningskraften for fast mod fast er proportional med farten i nulte, hvilket betyder, at gnidningskraften er konstant og dermed ikke afhænger af farten, mens gnidningskraften for fast mod flydende og fast mod luft henholdsvis vil være proportional med farten og den kvadrerede fart. Dette er dog meget forenklede modeller, for det viser sig imidlertid, at sammenhængen er langt mere kompliceret. I denne opgave er der redegjort for gnidning mellem fast og luft og fast og væske. Opgaven er tværfaglig og er opbygget af et teoriafsnit, et eksperimentafsnit og endelig en konklusion. Opgavens teori bygger på fysiske love og matematiske modeller der tilsammen giver mulighed for at løse grundlæggende problemer. I virkelighedens verden er det for eksempel meget vigtigt at kende til gnidningskraften når man springer i faldskærm og skal bestemme hvor stor faldskærmens overflade skal være. Et andet eksempel, hvor det er meget vigtigt at kende gnidningskraften, er når man springer tårnspring. Hvis bassinet her er for lavt kan det nemlig ende katastrofalt... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind