Notater om Gysergenren i litteraturen

Uddrag

Gysets udvikling
Gyser genrens oprindelse hører til omkring folkeeventyrenes tid, dette ligger omkring start 1800-tallet, hvor brødrene Grimm valgte at samle og udgive alle folkeeventyrene i en bog. Herefter kommer der det victorianske gys, som har fået sit navn efter dronning Victoria, det starter omkring 1830'erne og forsatte frem til starten af 1900. Dets kendetegn er dydighed, borgerlighed og især selvretfærdighed. Man stræbte efter det menneskelige, men de fleste ting endte i hykleri og lignende. Dog begyndte der et oprør mod den pæne facade, eftersom litteraturen ikke kunne få lov til at skrive om folks erotiske forhold i historierne. En af dem, der gjorde oprør imod dette, var R.L. Stevenson, som trods den pæne facade, valgte at skrive om de intime forhold, der var i historien.

Herefter kom selvransagelsens gys, et kendetegn for denne form er, at de ofte foregår i en urealistisk form for drømmeverden. Teksten giver ofte en følelse af dobbelthed, da det er meget svært at skelne mellem drøm og virkelighed. Dette gys begyndte så småt omkring starten af 1890'erne, men sprang først for alvor ud omkring 1935'erne. Herefter kommer der det moderne gys, i denne form for gysergenren er det ofte det psykologiske, der spiller ind. Her kommer det, at handlingen gerne udspiller sig i et lille samfund, og handlingen er for det meste meget centreret om individet. Til sidst har vi det postmodernistiske gys, hvilket er meget baseret på den kultur, som der er i nuet. Fortællingerne, der er skrevet i denne tid, er ofte meget usammenhængende og kaotiske... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind