SSO om Børns Leg
SSO om Børns Leg
Indledning:
Børnehavealderen er en vidunderlig alder. Barnet kan så meget nyt og har en sød og nysgerrig måde at udforske livet på. Børnehavealderen bliver ofte kaldt for legealderen. Ikke fordi mennesker i andre aldre ikke leger, men fordi legen har så stor betydning for den måde, barnet lærer og udvik-ler sig. Det, jeg vil undersøge, er, hvorfor legen har så stor betydning for barnet, hvordan og hvorfor benytter barnet sig af forskellige lege og hvilke lege. Hvad forskellen er på alder og køn i forhold til legemønster og legetype, og hvordan legen er med til at udvikle barnet. Hvilken betydning den har for barnet videreudvikling. Jeg vil give en beskrivelse af de forskellige typer af legemåder, som børn benytter sig af. Hvordan pædagoger skal forholde sig til lege, hvornår de skal lad børnene lege på egne betingelser. Hvornår de skal deltage, eller skride ind overfor legen?
Indhold
Indledning 2
Indholdsfortegnelse 3
Legen set i historisk perspektiv 4
Den følelsesmæssige udvikling 5
Teorier om Børns kognitive udvikling 6-
Legens betydning for barnets udvikling 9-13
Pædagogens rolle i forhold til leg 13
Rollelege 14
Case 15
Konklusion Case 17
Konklusion 18-20
Litteraturliste 21
Uddrag
Legen set i historisk perspektiv »Børns leg. Af Espen Jerlang 1996 s.165-167«
Der har altid været leg, selv i de ældste samfund. Hos jægerfolket legede børnene med bue og pil, og lærte fra de var helt små at mestre dette våben. Barnet blev betragtet af de voksne som en jæ-ger, og de voksne tog legen alvorligt, idet det var vigtigt for overlevelsen, at børnene lærte at be-herske dette våben fuldkomment. Naturen har påvirket legenes udformning, idet overlevelse i bar-ske naturområder har medført, at løbe- og skydekonkurrencer, samt mere fysiske udholdenheds-lege var hverdag for børnene. Børn og voksne arbejdede og legede sammen. Der blev senere leget med fx. trillebånd, kuglespil og snurrespil. I middelalderen var der ikke adskillelse imellem børnenes lege og de voksnes arbejde. Legen var en almindelig del af hverdagen, den var hverken skarpt forbundet med eller adskilt fra arbejdet, da arbejdet ikke altid var lige intensivt, Der blev så plads til leg og anden udfoldelse, særligt ved fester, fx. forårsfest, høstfest, jul, ovs. Ved disse indgik der lege, musik og dans. Men den store udvikling skete i forbindelse med industrusamfundet, hvor der begyndte at komme en adskillelse mellem børnenes og de voksnes verden. Nu kan vi begynde at definere legen, som noget børnene gør, og noget, som de voksne ikke gør, da de også holder op med at lege uden for arbejdstiden. Man anså efterhånden de traditionelle fester, lege og spil for tidsfordriv, af den største synd. Antallet af fest- og højtidsdage blev nedsat, og fornøjelser som spil og leg blev udsat for en moralsk fordømmelse og forbud. Børnenes leg bliver ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
