SSO om Omsorgssvigt
SSO om Omsorgssvigt
Større Skriftlig Opgave på HF om omsorgssvigtede børn, skrevet i psykologi B.
Opgaven giver en detaljeret beskrivelse, forklaring og analyse af hvad omsorgssvigt er, og hvad reaktionen på omsorgssvigt kan være.
Opgavens problemstillinger:
"Hvad vil det sige at være en god omsorgsperson med en god relation til det lille barn? Og når dette ikke formås, hvad indebærer det så at være et omsorgssvigtet barn?
Hvilke konsekvenser fører det med sig at blive et voksent barn grundet disse omsorgssvigt og hvilke behandlingstilbud er de bedste til lige netop disse børn?
Disse spørgsmål er nogle af dem som denne opgave løbende vil sætte fokus på og besvare."
Studienets kommentar
Et flot og nuanceret SSO. Dog bør man ikke bruge punktopstillinger i så høj grad, som det er gjort i denne opgave.
Indhold
Omsorgssvigtede børn 1
Abstract 2
Indledning 4
Den gode relation 4
Margaret Mahlers udviklingsteori med fokus på den gode relation. 5
Daniel Sterns udviklingsteori med fokus på den gode relation 5
Kari Killéns (1996) opdeling af forældreevnen i syv funktioner 7
Dencik, Jørgensen og Sommers (2008) tre fremhævede krav til omsorgsgiveren 7
Hvad er omsorgssvigt? 7
Else Christensens teori der omhandler 4 former for omsorgssvigt 8
Kari Killéns redegørelse for 4 former for omsorgssvigt 8
Reaktioner hos børn udsat for omsorgssvigt 9
• Kontaktforstyrrelser: 9
• Depression: 9
• Dissociation: 9
• Hyperaktiv og destruktiv: 9
• Ansvar, skyld og hemmeligholdelse: 10
• De voksne børn: 10
Det omsorgsvigtede barn – case om Thomas Pedersen 12
Analyse af case ud fra Else Christensens teori om omsorgssvigt 12
Analyse af Thomas Pedersens rolle i familien 13
Thomas Pedersens case relateret til teorien om selvets udvikling. 13
Det sande og ægte selv 14
Det falske selv 14
Thomas Pedersens falske selv 15
Vurdering af behandlingstilbud til de voksne børn. 16
Konklusion 18
Uddrag
Indledning
Der findes langt flere omsorgssvigtede børn, end man som almindelig borger først antager. I en undersøgelse fra Børns Vilkår viser det sig, at ”over 5 pct. af en børneårgang mishandles fysisk af deres forældre eller stedforældre. Det er en i hver børnehavegruppe eller skoleklasse og omkring 40.000 børn i alderen 0-12 år. Og mere end hvert femte barn oplever psykologisk mishandling, hvor forældre ydmyger eller nedværdiger dem” . Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at det langtfra er størstedelen af de omsorgssvigt, der sker, som vil blive opdaget. Hverken børnene eller forældrene ønsker ofte deres dysfunktionelle families problemer oplyst for omverden. Børnene holder det skjult i et forsøg på at passe på deres forældre, og forældrene ønsker ikke at indrømme omsorgssvigtet over for børnene, eller de kan ikke se, der er et problem. Det menes at risikobørnene er børn under 5 år og som ofte er uønskede f.eks. pga. et handicap . Forældrene har ofte et misbrug, psykisk sygdom, sociale vanskeligheder og få økonomiske ressourcer .
Den gode relation
Der er forskellige udviklingspsykologiske teorier, som hver især beskriver den gode relation mellem det lille barn og omsorgspersonen. Den gode relation er med til at give barnet den støtte og tillid til omverden, som det har brug for specielt i de tidlige leveår, men også resten af livet. Der er især 2 udviklingsteorier, som særligt fokuserer på barnets følelser og betydningen af omsorgspersonens relationer til barnet og derfor er relevante. De to udviklingsteorier kommer fra dels Margaret Mahler og dels Daniel Stern.
Margaret Mahlers udviklingsteori med fokus på den gode relation.
Mahlers teori er opbygget således, at barnet bevæger sig igennem seks faser , fra det er 0-3 år gammel. Ifølge Mahler er det vigtigt, at der i symbiosen er en god relation mellem barnet og omsorgspersonen . I dette tilfælde er den mest optimale omsorgsperson moderen ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
