Diskussion

Med udgangspunkt i synspunkterne i ”Virkelighed forpligter – også i litteraturen” giver vi inspiration til, hvordan du kan diskutere emnet om holdninger til selvbiografisk litteratur. Vi kommer også med eksempler på, hvordan du kan inddrage artiklen ”Selvbiografisk litteratur er mere end følelsesporno” af Connie Bork.

Bør forfattere have et forpligtet forhold til virkeligheden?

Du kan diskutere, om forfattere bør have et forpligtet forhold til virkeligheden, når de skriver selvbiografisk litteratur. Er det i orden, at forfatterne laver om på virkeligheden for at gør historierne bedre?

Johan Christian Nord mener, at litteraturen bliver naiv og uansvarlig, når virkeligheden bare kan forandres. For i den rigtige virkelighed ude i samfundet, kan man ikke bare lave om på ting. Hvis litteraturen ikke tager afsæt i vores fælles virkelighed, er det svært for læserne at bruge den til noget. For så taler litteraturen kun om forfatterens subjektive verden, ikke om vores fælles verden.

Hvad giver et frit og uforpligtet forhold til virkeligheden?

Set fra et andet perspektiv, må man huske, at skønlitteratur altid har haft et frit forhold til virkeligheden, og det er der kommet meget godt ud af. Litteratur er mulighedernes verden. Der kan man eksperimentere og udfordre virkeligheden, og det kan læserne også få noget ud af. Måske kan litteraturen være med til at sætte tanker i gang om, hvad det egentlig er for en virkelighed, vi gerne vil have?

Man kan også argumentere for, at forfatterens opgave i et selvbiografisk værk ikke er at gengive virkeligheden på en neutral måde. Derimod skal de gengive virkeligheden, sådan som det giver mening for dem. De bruger deres eget liv som litterært materiale til at belyse nogle problemstillinger og formidle nogle interessante budskaber. 

Hvad er formålet med den selvbiografiske litteratur?

Du kan diskutere, hvad formålet er med den selvbiografiske litteratur. Ifølge Johan Christian Nord bør den selvbiografiske litteratur tage ansvar og forholde sig til vores fælles problemer i samfundet. Det gør den ikke, hvis den udelukkende handler om forfatternes egne oplevelser. Så bliver den til ”navlebeskuende egoisme”, som Nord skriver. Men er den selvbiografiske litteratur ligegyldig, hvis den bliver for personlig? Og er der nødvendigvis en modsætning me...