Opgaven om vinteren som symbol fra HF den 18. maj 2022 tager udgangspunkt i ”Vinterligger” af Rakel Haslund-Gjerrild samt ”Sig nærmer tiden” af Steen Steensen Blicher.
På de følgende sider hjælper vi dig med at analysere og fortolke "Vinterligger", så du har et godt udgangspunkt for at skrive din artikel.
Opgaveformuleringen beder dig om at fokusere på personkarakteristik, miljø og tid i din analyse af "Vinterligger". Vi dykker ned i de tre områder af analysen herunder. I fortolkningen fokuserer vi især på vinteren som symbol.
Vi har skarpt fokus på de træk i novellen, som er relevante for at skrive en god analyserende artikel. Men du kan også bruge vores analysehjælp, hvis du arbejder med teksten i anden sammenhæng.
Novelleanalyse
Har du brug for mere hjælp til at analysere og fortolke teksten, kan du kaste et blik på vores analysemodel.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen:
Manden lever en isoleret tilværelse
Der er ingen andre personer i "Vinterligger" end manden. Det fortæller os, at han lever en isoleret tilværelse. Der er flere ting, der underbygger det indtryk. På et tidspunkt ringer hans telefon. Han svarer ikke, men afbryder i stedet forbindelsen:
Telefonen i køkkenet ringer. Mens han rejser sig fra havestolen ser han at solen nu hænger lidt under tørresnoren. Den ligner en havelampe og sidder som en varm plet i nakken da han løfter røret for at lægge en finger på afbryderen. Klikket vibrerer lidt i vinduesruden.
Manden vil tydeligvis ikke snakke med nogen. Han vil være i fred for sig selv.
Det er også tydeligt, at han ikke er en del af lokalsamfundet omkring sommerhuset. Han beskriver, hvordan han har været på havnen og købe snor:
Sortimentet i butikken var stort, beregnet til områdets fiskere, og han havde været i tvivl om hvilken type snor han burde købe […]
Manden regner altså ikke sig selv blandt områdets fiskere. Han er ikke en del af det fællesskab. Han har kun sig selv.
